Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
41
Gunnhild Kongemoder og Olaf Paa.

bage til Norge, hvor Kongen og især Gunnhild modtog ham med aabne Arme, og viste ham, efter hvad der siges, saa stor Hæder, som ingen udenlandsk Mand hidtil havde nydt af dem. Men rigtignok skjenkede Olaf dem ogsaa mange sjældne Klenodier, han havde haft med fra Irland. Om Julen forærede Kongen ham en Skarlagensklædning; da Vaaren kom, og han vilde rejse hjem, ytrede Kongen vel sit Ønske om at han vilde forblive hos ham, men da Olaf desuagtet foretrak at komme hjem, gav han ham til Rejsen en stor og god Knarr (Handelsskib) fuldt ladet med Tømmer. Der nævnes intet om, at Gunnhild tog nogen øm Afsked med ham; men paa denne Tid var vel ogsaa Rut selv hos hende, thi Olafs og Ruts Besøg ved Haralds Hof maa omtrent have været samtidige[1]. Om Gunnhilds Sandselighed og mislige Færd i denne Henseende maa der endnu have været flere Beretninger, eftersom der lige til de nyeste Tider har vedligeholdt sig Sagn derom paa Island[2].

En anden anseet Islænding, Thorgils Thordssøns, Historie vidner deels om Kongens naturlige Godmodighed og Venlighed, deels ogsaa om den Magt, hans Moder udøvede over ham. Thorgils var en Sønnesøn af hiin Haastein, Atle Jarls Søn, der tilligemed et Par andre Gaulværinger nedsatte sig paa Sydvestkanten af Island i Landnamstidens sildigere Periode. Disse Gaulværinger havde, som man ser, ikke i den Grad afskaaret deres Forbindelser med Norge, som de fleste øvrige Nybyggere paa Island, thi Loft Ormssøn paa Gaulverjabø plejede, efter hvad der allerede ovenfor er berettet, hvert tredie Aar at drage til Norge og blote ved Hovet paa Gaule i sin i Norge fredløse Morbroder Floses Navn[3]. Haastein, der boede paa Tradarholt i Floen, døde som en mægtig og anseet Mand; hans Søn Atle, der var opkaldt efter Farfaderen, blev dødeligt saaret i en Kamp, da hans ældste Søn Thord kun var 9 Aar gammel. Thord arvede hans Besiddelser og Magt paa Island; hans anden Søn Ølve drog ud paa Vikingetog og nedsatte sig endelig under Erik Blodøxes Regjering i Sogn, hvor han døde. Af den Maade, hvorpaa hans Ejendomme i Sogn om-

  1. Laxdølasaga Cap. 20–22. Rut maa være kommen til Haralds Hird 963, og have forladt den 965, hvis man ellers kan stole paa Tidsangivelsernes Nøjagtighed, thi det sandsynligste er Vistnok, at han allerede rejste 964. Olaf skal have opholdt sig een Vinter hos Harald, den næste hos Myrkjartan, og den tredie hos Harald, hvorpaa han drog hjem. Men at han skulde have opholdt sig saa længe paa Irland, er heel usandsynligt, især da den hele Beretning om hans Færd der har noget æventyrligt ved sig. Rimeligviis er han vendt tilbage til Norge samme Aar, og har i det hele taget kun været to Vintre borte, eller fra 963 til 965.
  2. Torfæi hist. Norv. II. p. 271.
  3. Se ovf. 1ste B. S. 541.