Raadgivere, som han altid plejede at have ved sin Side, naar han afgjorde vanskelige Anliggender, kalde til sig; han sendte tillige Bud efter Emund, for at denne paany kunde foredrage sit Anliggende. Men han fik det Svar, at Emund allerede Dagen i Forvejen havde forladt Uppsala. Kongen spurgte nu sne Raadgivere, af hvilke kun 6 havde indfundet sig, om de kunde forklare ham, hvad Emunds Lovspørgsmaal sigtede til. Saa meget, svarede de, maatte Kongen vel selv allerede have indseet, at det sigtede til noget andet end det, han forebragte. Ja, sagde Kongen; han kunde nok skjønne, at de to ædelbaarne Mænd skulde forestille ham selv og Olaf digre, men han vidste ikke hvad Fortællingen om den slette Betaling, Gæsling for Gaas, Griis for Sviin og Leer for Guld skulde betyde. Jo, sagde en af Raadgiverne, ved Stavn Arnold, lige saa stor Forskjel som der er mellem Guld og Leer, lige saa stor Forskjel er der mellem Ingegerd, der blev lovet Olaf digre, og Aastrid, som han fik; thi Ingegerd er kongebaaren i alle Linjer, og af Uppsala-Ætten[1], som er den fornemste i Norden, fordi den stammer fra Guderne selv, Aastrid derimod er kun en Trælkvindes Datter og halv vendisk: den Konge, som finder sig i et saadant Bytte, er dog langt ringere end den anden, hvilket ogsaa er, som det bør være, nemlig at ingen Nordmand kan maale sig med Uppsalakongen; og lader os takke Guderne fordi de sørge saa godt for deres Ætlinger, skjønt rigtignok mange nu ringeagte Troen paa de gamle Guder“. Kongen spurgte dernæst, hvad Historien om Atle den dølske skulde betyde. En anden af Raadgiverne, Arnvids Broder Thorvid, der skal have været stam[2], svarede først ganske kort, at Atte var trættekjær, ondskabsfuld og dølsk, det vil sige tosset; den tredie Broder Freyvid forklarede det nærmere saa-
- ↑ Herom er allerede ovenfor talt. Muligt er det, at man oprindelig har læst konungborin i allar kvislir ok af Uppsalaætt; hvorved det blot tilkjendegives at Ingegerd paa begge Sider var af Kongeæt, uden derfor ogsaa paa begge Sider at være af Uppsalaætten; men at Ordet ok senere er udeladt, paa den anden Side synes dog Modsætningen mellem Ingegerd og Aastrid, der siges at være halv vendisk, hvilket jo ogsaa Ingegerd vilde have været, hvis hendes Moder var abotritisk, at den første virkelig maa have været af egte svensk Herkomst. Ingegerds Giftermaal med Jaroslav omtales ogsaa af Mag. Adam (II. 37), men derimod ej i de russiske Annaler. Hendes Død henføres til 1050, og hendes Ligsteen med en, rigtignok nyere Indskrift, forevises i Sophiakirken i Novgorod. Af hendes Døtre omtale vore Sagaer Elisabet eller Ellisif, gift med Kong Harald Sigurdssøn, Thwrocz, Chron. Hung. p. 108 og Pray, Ann. reg. Hungar I. p. 54, Anastasia, ogsaa kaldet Agmunda (dette maa vel være hendes nordiske Navn), gift med Kong Andreas I i Ungarn; den 3die, Anna, egtede Kong Henrik I i Frankrige. Af Sønnerne nævnes Vladimir, død før Faderen, Isjaslav, hvis nordiske Navn synes at have været Holie, og Visevolod eller Viseskald, foruden Vjatsheslav og Igor (Ingvar).
- ↑ Sagaerne tillægge alle tre Brødre Naturfejl, de lade Arnvid være blind, Thorvid stam og Freyvid døv; dette smager sterkt af en sildigere Udpyntning, ligesom endog Navnenes ligeformede Endelse bliver noget mistænkelig.
