horn[1]. Denne var af høj Æt, plejede hvert Aar at drage i Viking, snart til Vesterlandene, snart til Frisland, snart i Østersøen; han havde med sin veludrustede tyvesædede Snekke staaet Kongen bi i Nesjeslaget, og Olaf havde til Gjengjeld lovet ham sit Venskab, hvorimod Eyvind tilsagde Kongen sin Hjelp og Tjeneste, hvor og naar han forlangte den. Ved det sidste Julegilde i Sarpsborg havde Eyvind ogsaa været en af Gjesterne, og faaet gode Gaver. Efter ham sendte nu Olaf Bud, og han indfandt sig strax. Han og Kongen talede længe i Enrum med hinanden. Kort efter gjorde Eyvind sig rede til at drage i Viking, men sejlede først sydefter Viken, hvor han lagde sig mellem Eykerøerne udenfor Hisingen, og hørte sig for, hvor Roe skjaalge opholdt sig. Han erfoer at Roe var dragen nord til Ordost, for at indkræve Leding og Landskyld paa Sviakongens Vegne, men at han just nu ventedes tilbage. Eyvind lagde derfor ind til Haugesund[2], hvor den sædvanlige Led gik, og oppebiede Roe. Denne kom, og blev strax angreben af Eyvind, som fældte ham og henved 30 af hans Mænd, tog alt det Gods, han havde haft, og sejlede da først til Østersøen, hvor han den hele Sommer laa ude i Viking. Dette var altsaa den Plan, Olaf og Eyvind havde aftalt.
Den samme Vaar skulde en rig og driftig Farmand fra Agder, Gudleik gerdske, gjøre en Handelsrejse til Rusland. Han plejede at gjøre Rejser til forskjellige Lande, dog oftest til Rusland eller Gardarike, hvorfor han havde faaet hiint Tilnavn „den gerdske“ (gardarikske): Da Olaf hørte om hans forestaaende Rejse, sendte han Bud efter ham og sagde, at han vilde slutte Handelsfællig med ham; han ønskede nemlig at Gudleik skulde kjøbe ham flere Slags kostbare Varer, som i Norge selv vare vanskelige at overkomme, f. Ex. Pell[3], Pelsverk o. a. d.[4] Gudleik var villig dertil, og Kongen lod ham udbetale de nødvendige Penge. Gudleik tiltraadte sin Rejse, sejlede ind i Østersøen, og laa en Stund ved Gotland, det sædvanlige Tilhold for Østersøens Handelsmænd[5]. Flere af Skibets Besætning kunde ikke holde Tand for Tunge, men lode sig forlyde med, at Kong Olaf digre, som man i Sverige kaldte ham, havde Part i denne Handelsfærd: saaledes blev dette bekjendt paa Gotland. Gudleik fortsatte sin Rejse lige til Holmgard, og indkjøbte
- ↑ „Urarhorn“ betegner „Horn af Uroxen“. Anledningen til Navnet kjendes ikke.
- ↑ Haugasund, nu Høgasund, er Sundet mellem Høga og Overøen i Thoresby Sogn yderst ved Indløbet til Elvfjorden. Endnu findes der Ruiner af en Befæstning der; et Tegn paa, at dette Sted maa have været anseet for vigtigt enten at forsvare eller at paapasse.
- ↑ Om Pell, maaske det russ. Pavolok, se ovenfor S. 82, Note 2.
- ↑ Om Gotlands Betydning i den østersøiske Handel, se o. S. 76.
- ↑ Gudleik har altsaa været et Slags kongelig „Gjest“ for Handelens Skyld, se o. S. 81, Note.
