Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/526

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
500
Svein og Haakon Jarler.


Ud paa Høsten skal Olaf have vendt sine Vaaben mod Øen Gotland, der dog ved en Pengesum tilkjøbte sig Fred[1]. Han skal have opholdt sig her om Vinteren. Om Vaaren (1008) hjemsøgte han Øsel, hvor han gjorde Landgang. Indbyggerne samlede sig imod ham, men han drev dem paa Flugten og herjede deres Land[2]. Derpaa angreb han Finland, og gjorde Landgang i et Dalføre, kaldet Herdalene, men var her mindre heldig; Finnerne flygtede til Skovene og tilføjede ham derfra stor Skade, saa at han ikke uden betydeligt Folketab slap bort med lidet eller intet Bytte[3]. I et haardt Vejr, der naturligviis tilskreves Finnernes Trolddom, sejlede han langs Balagardssiden eller Aalands-Skærgaarden til Sjoland eller Rodslagen i Svithjod, hvor han ligeledes herjede[4]. Efter en enkelt Beretning, der i og for sig ikke er usandsynlig, skal han have overvintret i Holmgard og herjet i Kurland[5]. Paa denne Tid hørte han tale om Thorkell højes Bedrifter og den Anseelse, han havde indlagt sig. Han besluttede derfor at give sig i Følge med ham, og har saaledes efter al Rimelighed opsøgt ham enten i Jomsborg eller Skaane. Vi have allerede seet, hvorledes Thorkell høje just paa denne Tid i Spidsen for Jomsvikingerne drog til England for at herje paa egen Haand, og, som det hed, at hevne sin Broders Drab. Det er sandsynligere, at Olaf allerede sluttede sig til ham endnu førend han forlod de danske Farvande, end at han, som det almindeligviis heder, allerede skulde være ankommen til England 1008. Det bestyrkes desuden deraf, at en Kamp, som Olaf ifølge de paalidelige Skaldekvad bestod strax efter Striden i Finland ved et Sted, kaldet Sudrvik „bekjendt for Danerne“, umiddelbar førend han bekrigede Frisland, og tillige førend han kom til England, siges i den legendariske Saga om Olaf at

  1. Dette bevidnes af Ottar, der i et Vers (Olaf den helliges Saga, Cap. 27, Snorre, Cap. 6) først omtaler at „den gotiske Hæ“ blev tvungen til at betale Afgift, siden, at Øsel herjedes.
  2. Olaf den helliges Saga, Cap. 27, Snorre, Cap. 7. Her anføres et Vers af Sighvat Skald, hvori det heder, at Olaf holdt Oddething (Slag) paa Øsel, og at Bønderne skyldte Fødderne deres Liv. Dette Udtryk, aabenbart hentet fra Verset, forekommer i den leg. Olafssaga, Cap. 9.
  3. Olaf den helliges Saga, Cap. 27, Snorre, Cap. 8. Den leg. S., Cap. 10 nævner ikke Herdalene, kun Finland. Hvor Herdalene skulle søges, vides nu for øvrigt ej, men Navnet forekommer i Sighvats anførte Vers, saa vel som Balagardssida, om hvilken se ovf. S. 86.
  4. Sjoland nævnes i den leg. Saga, Cap. 10, som rigtignok her næsten synes at have Sjæland i Danmark for Øje; men da vi af Olaf den helliges Saga, Cap. 75, Snorre, Cap. 76, erfare, at Svithjods Kystland kaldtes Sjoland og saaledes netop bliver hvad de svenske Love kalde Roden eller Rodslagen, er det aabenbart, at vi her nærmest maa tænke paa dette Landskab.
  5. Hist. Norv. fol. 11 a.