Thord Kolbeinssøn fra Hitarnes paa Island, der besang hans senere Bedrifter, og maaske endog digtede tvende Draaper om ham, en ved Navn Belgskagadraapa, som han kvad under et Ophold hos Erik, en anden ved Navn Eriksdraapa, der synes at være digtet til Jarlens Ære efter hans Død[1].
- ↑ Thord Kolbeinssøn var en Søn af Kolbein Klakhøvde fra Atleøen i Søndfjord, der kjøbte sig Land paa Hitarnes; han var en meget anseet Skald, der nød stor Anseelse hos udenlandske Høvdinger for sin Kunst, men derfor og blev heel overmodig. Der er saaledes (i Sagaen om Bjørn Hitdølakappe) vidtløftige Fortællinger om hans Stridigheder, med den berømte Bjørn Arngeirssøn, kaldet Hitdølakappe, en Datterdattersøn af Skallagrim. Thord Kolbeinssøn kom til Norge en Stund efter at Skule Thorsteinssøn var kommen hjem til Island og havde bosat sig paa Borg, men ligeledes nogle Aar førend Erik forlod Norge, altsaa rimeligviis i 1004 eller 1005. Thord fremsagde da en Draape for Erik Jarl, kaldet Belgskagadraapa. Som hørende til denne Draape citerer Olaf Tryggv. Saga, Cap. 243, et Vers, der handler om Olaf Tryggvessøns Ankomst til Norge og Eriks Flugt til Sverige. Imidlertid anfører den samme Saga (Cap. 105) det samme Vers som henhørende til „Eriksdraapa“; og saavel Snorre, som Olaf Tryggv. Saga anføre endog tidligere enkelte Vers af „Eriksdraapa“, der handle om Jomsvikingeslaget. Men herforuden anfører Olaf den helliges Saga, Cap. 43 (hos Snorre, Cap. 23), Olaf Tryggv. Saga, Cap. 266 og Knytl. Cap. 8, 15, flere Vers af Thord Kolbeinssøns Eriksdraapa, der handle om Eriks Rejse til England og hans Bedrifter i dette Land. Denne Draape maa altsaa være digtet efter at Erik forlod Norge, maaske endog efter hans Død, og kan saaledes ej være den samme som Belgskagadraapa Men da ogsaa Velgskagadraapa, som handlende om Erik, kunde kaldes „Eriksdraapa“, maa man antage at ofte et og samme Navn er anvendt om dem begge, og at de saaledes ere forvexlede. Rimeligviis har da Belskagadraapa handlet om Eriks Bedrifter indtil den Tid, da Thord besøgte ham; Eriksdraapa derimod alene om hans Bedrifter i England. Thord har altsaa vel digtet den paa Island efter Øjevidners Beretninger; maaske han og kan have besøgt Erik i England før hans Død. – Som Hjemmelsmand for Enkelthederne i Beretningen om Svoldrslaget anføres ogsaa Halldor uchristne, der havde digtet et Kvad om Erik; Tilnavnet viser, at han maa have varet samtidig, men for Resten veed man intet om ham.
kingetog før Slaget ved Svoldr. Da ingen Vers af hans Kvad anføres til Bestyrkelse før Beretningerne om Svoldrslaget, synes det, som om Kvadet maa vare digtet umiddelbar før dette, eller i alle Fald saa snart efter, at Skalden endnu ej har erfaret de nærmere Omstændigheder derved. I Omkvædet forekommer: „Jarlen drager Landet under sig efter Gudernes Ønske, … og raader siden over Landet, bevaret af Guderne“; dette vidner om at i det mindste Skalden da var Hedning, og Jarlen vistnok ligesaa. Forudsat at her ved „Landet“ forstaaes Norge, henvises vi altsaa til Tiden umiddelbart efter Slaget, og Eyjulf bliver følgelig et samtidigt Vidne, hvis Beretning er af megen Vegt.
