Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/449

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
423
Island. Skafte Lovsigemand. Femterdommen oprettet.

termaal. Hans Valg faldt paa den smukke, men overmodige Hildegunn, Broderdatter af den allerede oftere omtalte mægtige Høvding Flose Thordssøn paa Svinafell[1]. Da Njaal i hans Navn anholdt hos Flose om hendes Haand, henviste Flose ham til hende selv: hun svarede, at hun ikke egentlig havde noget imod at egte Høskuld, men at hun fordrede som en ufravigelig Betingelse, at den, hun egtede, skulde være Godordsmand. Njaal udbad sig nu tre Aars Frist, inden hvis Udløb hun ej skulde række nogen anden sin Haand. Dette indrømmede hun. Njaal forsøgte nu at tilkjøbe Høskuld et Godord, men ingen, der havde noget, vilde afhænde det. Althingstiden kom (1003). Der var mange vigtige Retstrætter, og som sædvanligt kom mange til Njaal og spurgte ham til Raads. Men Njaals Raad viste sig denne Gang ikke heldige. Saavel Søgsmaal, som Forsvar mislykkedes; Sagerne kunde ej bringes til Ende, og der blev stor Forvirring. Næste Aar samledes Thinget igjen, men da Søgsmaalene skulde lyses, sagde Mange at det ikke engang kunde nytte, og at man heller maatte skaffe sig Net med Odd og Egg. „Det maa ej ske, sagde Njaal“; det gaar ikke an at undvære Lov i Landet; men det er vor Pligt, der kjende Lovene og skulde styre dem, at forlige Folk og styrke Freden. Lad os derfor kalde alle Høvdingerne sammen og raadslaa om hvad der er at gjøre“. De gik da til Lagretten. Njaal sagde: „til dig, Skafte Thoroddssøn, og de øvrige Høvdinger henvender jeg mig, idet jeg fremsætter den Mening at det ser ilde ud med Rettergangen hvis vi fremdeles alene skulle søge vore Sager for Fjerdingsdommene, hvor de ofte blive saa indviklede at de ingen Fremgang eller Ende kunne faa. Langt raadeligere tykkes det mig om vi oprettede en Femterdom[2], for hvilken vi kunde indstevne de Sager, der ej kunne sluttes ved Fjerdingsdommene“. – „Hvorledes tænker du dig den Femterdom indrettet“, spurgte Skafte, „siden Fjerdingsdommene opnævnes efter de gamle Godord[3], tre Tylfter i hver Fjerding?“ „Dertil ser jeg nok

  1. Om Flose, Thord Freysgodes Søn, se ovf. S. 184. Han var gift med Sidu-Halls Datter.
  2. Navnet „Femterdom“ synes alene at være valgt i Analogi med „Fjerdingsdom“, fordi den selv ved Siden af disse dannede en femte Domstol. Den kan nærmest betragtes som et Slags Højesteret. Om Fjerdingsdommene se ovenfor S. 156.
  3. Ved de gamle Godord forstod man de 36, der existerede for den ovf. S. 155 omtalte Ordning af Fjerdingsinddelingen, hvorved Nordfjerdingen fik 4, ikke tre Thinglag, og saaledes 12 Goder, ikke 9, som de øvrige Fjerdingen Ligesom nu Nordfjerdingens 12 Goder ved Udnævnelsen af Bisiddere i Fjerdingsdommene betragtedes som om de kun vare 9, og alene udvalgte 9 Dommere, saaledes skulde de heller ikke til Femterdommen udnævne flere. Naar der altsaa er Tale om „gamle“ Godord, sigtes derved nærmest til Nordfjerdingen, og Meningen er, at dens III Goder alene skulle regnes for 9.