Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/406

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
380
Olaf Tryggvessøn.

lagde han sandsynligviis sine første Tapperhedsprøver[1]. Af de øvrige Skibe, som tilhørte Olaf selv, styredes Ormen skamme af hans Halvbroder Thorkell Nefja, og Tranen af hans Morbrødre Thorkell Dyrdill og Jostein. Fra Throndhjem skal Kongen have haft ikke færre end ni store Skibe, foruden mindre Skibe, som Tyvesesser og Proviantskibe; hine vare vel for det meste de af Bønderne stillede Ledingsskibe[2].

Det varede en temmelig lang Tid ud paa Sommeren, førend denne store Udrustning kunde komme istand; og saaledes havde Kongen endnu ikke forladt Throndhjem, da der, rimeligviis i Begyndelsen af Juli, kom Efterretninger fra Island om Christendommens Antagelse. Da gav han, som vi have seet, Kjartan og de øvrige Gisler Lov til at drage hjem. Glæden herover kunde vel ellers vanskeligt opveje den Hjertesorg, han og Thyre maatte føle ved Tabet af deres Søn Harald; han døde denne Sommer, ikke fuldt eet Aar gammel[3]. Dette Dødsfald hindrede dog ikke Toget. Kongen indsatte Sysselmænd og Aarmænd overalt i Thrøndelagen for at varetage hans Tarv og oppebære hans Indtægter, medens han var borte, og derpaa drog han afsted, omtrent midt i Juli. Dronning Thyre, hans Syster Ingebjørg Biskop Sigurd og flere Gejstlige fulgte ham paa hans

  1. Om Styrkaar, se ovf. S. 304, 305. Om Einar, se især Olaf Tr. S., Cap. 266.
  2. Fortegnelsen over de fornemste Kæmper paa Ormen forekommer baade i Olaf Tr. Saga, Cap. 233, hos Snorre, Cap. 102, og hos Odd Munk (Cap. 67), dog paa sidste Sted kun som Opregnelse af dem, der endnu stode paa Ormen, da det sidste Angreb gjordes. Uagtet der nu findes flere Forskjelligheder mellem de af Olaf Tr. Saga og Snorre paa den ene Side, og af Odd paa den anden Side meddeelte Fortegnelser, er det dog aabenbart, at Rækken oprindelig kun har været een; rimeligviis maa den være opbevaret i et gammelt Kvad. Ved at sammenligne de enkelte Rækker og udvælge, hvad der synes de bedste Læsemaader, bliver Fortegnelsen denne. I Stavnen: Ulf røde, Merkesmand (af Hedemarken), Kolbjørn Stallar (af Raumarike), Vikar af Tiundaland, Thorstein Oxefod af Hasund, (Gjerpen Sogn ved Skien). I Rausnen: Vakr elfske af Raumarike, Berse sterke, Aan Skytte fra Jemteland, Brødrene Thrond ramme og Uthyrmer fra Thelemarken; Thrond skjaalge, Agmund sande, Lødver lange af Saltvik (i Ofoten) og Haarek hvasse, fra Haalogaland; Ketil høje, Thorfinn Eisle, Haavard og hans Brødre, fra Throndhjem. I For-Rummet: Bjørn af Studla (i Etne), Børk af Fjordene, Thorgrim, Søn af Thjodolf fra Hvin, Aasbjørn af Mostr, Thord af Njardarlag (Tysnesø), Thorfinn hvite fra Hoprekstad (Hoperstad i Sogn), Arnor fra Møre, Hallstein af Fjordene, Eyvind snaak, Bergthor Bestill og Hallkell fra Fjale, Olaf Dreng og Arnvid fra Sogn; Sigurd Bild (fra Bildø?) og Einar fra Hordeland; Ketil fra Rogaland, Grjotgard raske. I Krappe-Rummet: Einar Thambarskelver, Hallstein Hlivessøn, Thorolf, Ivar Smetta, Orm Skogarnef (Islænding). Merkeligt er det, at Thorstein Oxefod, der i Æventyret i Olaf Tr. Saga gjøres til en Islænding, hos Odd Munk siges at vare fra Hasund.
  3. Olaf Tr. Saga, Cap. 224.