nat nedkom med denne Søn, paa hvilken Kongen selv øste Vand, idet han gav ham sit Navn[1]. Haakon opholdt sig paa Indhered, da Efterretningen om hans Faders Drab naaede ham. Han var vennesæl og yndet af alle Folk i Landskabet, derhos havde han mange Frænder, saa at det ej var vanskeligt for ham at faa alle Thrønderne til at rejse sig mod Kongerne. Der blev nu, fortælles der, strax et saa stort Hærløb over hele Throndhjem, at ethvert Skib, der kunde bruges til Strid, blev skudt i Søen. Da Hæren var samlet, valgte de Haakon til Jarl og Høvding over sig, og han styrede nu med den hele Skare ud efter Fjorden. Da Gunnhilds Sønner hørte dette, skyndte de sig til Raumsdal og derfra til Søndmøre, og fra begge Sider holdt man Øje med hinanden. Haakon forsvarede Throndhjem saa godt, at Gunnhilds Sønner ingen kongelige Indtægter fik derfra, og at ingen af dem engang vovede at komme indenfor Throndhjemsfjordens Munding. Han leverede dem gjentagne Trefninger, og paa begge Sider dræbte de Folk for hverandre. Endelig bleve Bønderne kede af denne Fejde, og begge Partiers fælles Venner lagde sig imellem for at stifte Fred. Det lykkedes omsider at bringe et Forlig istand, ifølge hvilket Haakon skulde beholde det samme Herredømme i Throndhjem, som hans Fader havde haft. Dette Forlig bekræftedes med de højtideligste Troskabsforsikringer, og der skal nu for en kort Tid have hersket stort Venskab mellem Dronning Gunnhild og Haakon, skjønt de ogsaa nu og da brugte Kneb
- ↑ Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 12. Olaf Tryggv. Saga Cap. 20.
Forfatterens Hensigt at gjøre Regnskab for, hvorledes Harald tilbragte ethvert Aar paa Vikingetog, ligesom ogsaa Gunnhild ifølge de Ord, der hos Snorre lægges hende i Munden, udtrykkeligt siger at hendes Sønner hvert Aar droge i Viking. Men hiint Cap. i Fagrskinna nævner kun fire Somre (altsaa fra 961 til 965). Kormaks Saga bestyrker paa det merkeligste Fagrskinnas Troværdighed, thi den omtaler at Kormak kort efter Haakons Død kom til Harald Graafeld, fulgte med ham paa et Tog til Irland, sad derpaa to Vintre hjemme, og ledsagede den følgende Sommer Kongen til Bjarmeland. Fagrskinna lader Kongen i det første Aar (961) drage til Danmark, i det andet (962) til Skotland og Irland, i det 3die (963) til Gautland, og i det 4de (964) til Bjarmeland. Den fordeler saaledes nøjagtigt Togene paa samme Maade som Kormaks Saga, uden at man dog her kan tænke paa nogen kunstigt indrettet Overeensstemmelse. Strengt taget fortælle ogsaa de større Kongesagaer, som det nedenfor vil sees, egentlig kun om fire Somres Begivenheder, udfyldende den øvrige Deel af de 15 Aar med blotte Tal. Og Mag. Adam sætter ligeledes, som vi have seet, Haakons (her Haakon Jarls) Regjering i 30 Aar. Alle de øvrige Aarstal (blandt disse og Angivelsen i Till. til Landnáma, at Dyrtiden under Graafeld indtraf 80 Aar før 1056) synes saaledes at burde rettes efter disse Hovedpunkter: Haralds Død 96.3, og Toget mod Kejser Otto 975. Bliver Harald Graafelds Regjeringstid end derved kortvarigere end almindeligviis antaget, saa vil man dog ikke finde den saa opfyldt af Begivenheder, at man savner Plads til disse.
