Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/391

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
365
Leif Erikssøn. Grønland christnes.

om ham, at han havde hærtaget en Kvinde af saa stor Æt[1]. Thorgunna fødte ham strax efter en Søn, Thorgils, der siden kom til Grønland; selv havde hint nok ogsaa til Hensigt at opsøge Leif, thi hun begav sig til Island, rimeligviis for herfra at drage videre; men hun døde her endnu samme Høst (1000) hos Thurid paa Frodaa, Snorre Godes Syster, der havde indbudt hende til sig, og der taltes siden om en Mængde Spøgerier, som skulde have fundet Sted efter hendes Død[2]. I Aaret 999 gjorde Leif en Rejse til Norge, og kom til Nidaros noget efter at Kong Olaf var vendt tilbage fra sin Haalogalands-Rejse. Leif gjorde strax Kongen sin Opvartning, og denne anmodede ham, som sædvanligt med alle hedenske Mænd, om at lade sig døbe. Leif havde heller ikke noget herimod at indvende, og blev døbt med hele sit Skibsmandskab. Han forblev nu den hele Vinter hos Kongen, der viste ham megen Godhed. Da han om Vaaren skulde rejse tilbage igjen, bad Olaf ham om at forsøge paa at christne Grønland. Leif lovede det, skjønt han ej negtede at det var en vanskelig Sag. Kongen medgav ham da en Prest og nogle andre Gejstlige[3]. Han skal ligeledes have

  1. Dette fortælles i Thorfinn Karlsevnes Saga saaledes, at Leif besøgte Syderøerne og lærte Thorgunna at kjende paa samme Rejse, paa hvilken han siden kom til Norge. Ifølge Eyrbyggja Saga, Cap. 50–53, kom Thorgunna, henved 50 Aar gammel, til Island samme Aar Christendommen blev lovtagen, altsaa 1000, døde endnu i samme Aar, og blev efter sin udtrykkelige Bestemmelse begraven ved Kirken paa Skaalholt. De lærde Udgivere af Grønl. hist. Mindesmerker have af den Omstændighed, at Skaalholts Kirke efter deres Beregning ikke byggedes førend 1002, faa vel som deraf, at Sagaen lader Leif stifte Bekjendtskab med hende paa den samme Rejse og i det samme Aar, han besøger Olaf Tryggvessøn, altsaa 999, fundet sig foranledigede til at henføre Thorgunnas Ankomst til Island og Død til Aaret 1019. Da det imidlertid udtrykkeligt siges, at Kjartan var en Dreng paa 13–14 Aar ved hendes Ankomst; da denne Omstændighed er et væsentligt Moment i Beretningen, og da desuden Bonden Thorodd paa Frodaa, der bragte hendes Lig til Skaalholt og druknede strax efter, var død længe før 1010 (se Eyrb. S. Cap. 56): maa man dog antage Eyrbyggjas Angivelse for rigtig, især da det ej alene er muligt, men endog meget sandsynligt, at en Kirke, om just ikke den samme, som siden opførtes, allerede strax efter Christendommens Antagelse rejstes paa dette Sted. Var Thorgunna saaledes henved 50 Aar ved 1000, maa hendes Bekjendtskab med Leif falde mindst 14 Aar tidligere, eller henved 986, strax efter at Erik var flyttet til Grønland. Og saaledes maa Leifs Besøg paa Syderøerne have fundet Sted ved en anden Lejlighed, og langt tidligere end hans Rejse til Norge 999. For øvrigt er det vel et stort Spørgsmaal, om den Angivelse af Thorgunnas Alder, som findes i Eyrbyggja Saga, eller de nærværende Haandskrifter deraf, er den rette.
  2. Dette er de saakaldte Frodaa-Undere, omtalte i Eyrbyggjasaga Cap. 50–53 og i Annalerne.
  3. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 221, 233; Snorre Cap. 104. Thorfinn Karlsevnes Saga, Cap. 4.