Men Sigurd Jarl efterlod sig en Søn, som blev Kongerne en langt farligere Fiende, end han selv havde været, og hvis Tapperhed og Statsklogskab ej alene spillede Mester over Gunnhilds Rænker og Haralds Voldsomhed, men ogsaa banede ham selv Vejen til Herredømmet over Norge. Denne Søn var den berømte Haakon, siden kaldet den rike, (ɔ: mægtige).
le Afstanden mellem to Tidspunkter i een og samme Mands Livs-Historie, altid ansees for paalideligere, og for mere umiddelbart opbevarede efter de oprindelige Sagaer, end de, som sammenstille forskjellige Personer og Ætter. Blandt saadanne forholdsviis paalidelige Angivelser maa man først og fremst regne hiin, der lader Haakon Sigurdssøn være Jarl i 33 Aar. Dette siges, med Tillæg af at de 33 Aar ere at regne fra hans Faders Død, i det ovenomtalte Sted af Olaf Tryggv. Saga Cap. 104. De 33 Aar uden nogen nærmere Bestemmelse, fra hvilket Tidspunkt, nævnes i det Kvad til Jon Loptssøns Ære, som tillægges Sæmund Frode, Str. 20; (Fornmanna Sögur X. S. 425), og i Kongerækken efter Historia Norvegiæ fol. 18 a; dog nævnes rigtignok paa begge Steder først Harald Graafelds Fald, saa at man paa en vis Maade kan forklare det som om Beregningen udgik fra dette Tidspunkt. I den Bearbejdelse af Olaf Tryggvessøns Saga, som tillægges Odd Munk, siges det derimod udtrykkeligt, at de 33 Aar regnes fra Harald Graafelds Fald (Cap. 22). Harald Graafelds Regjeringstid angives forskjellig. Regner man sammen de hos Snorre og i de med ham meest stemmende Kongesagaer anførte Aars Angivelser, faar man Haralds Regjeringstid efter Haakon den godes Død til at udgjøre 15 Aar; i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 53 (hos Snorre Cap. 13) siges det ogsaa udtrykkeligt at være Are Frodes Udsagn, at Haralds Død indtraf 13 Aar efter Haakon den godes, 13 efter Sigurd Jarls, og at Haakon Jarl i 13 Aar raadede over sin Fædrenearv i Throndhjem, førend Harald Graafeld døde. Derimod angiver Kvadet om Jon Loptssøn (Str. 18) og Kongerækken efter Historia Norvegiæ Harald Graafelds Regjeringstid til 9 Aar. Historia Norvegiæ selv regner derimod 14 Aar (fol. 8 b). Ágrip regner 15 Aar for Harald Graafeld, men lader rigtignok Haakon kun herske 20 Aar efter dennes Død. Om Harald hersker der saaledes Usikkerhed, medens derimod Angivelserne om Haakon den gode, efter hvad der forhen (1 B. S. 730, 731) er anført, maa ansees paalidelige, da de tillige stemme med samtidige engelske Angivelser. Der er endnu en Angivelse, som stedse gjentages uforandret, nemlig at Haakon Jarls Tog til Danmark, for at understøtte Kong Harald Gormssøn mod Kong Otto, foregik i hans (Haakons) 13de Aar. Da denne Angivelse kun vedkommer Haakons egen Biograsi, maa den ligeledes ansees sikker; dog er der ogsaa her Tvivl om, fra hvilken Tid den skal regnes, da Fagrskinna (Cap. 46) kun nævner „Haakons 13de Aar“, medens Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tryggv. Saga (Cap. 15) udtrykkeligt regner fra Harald Graafelds Død, hvilket man og af Snorres og de øvrige Kongesagaers Antydninger kan se at have været den Beregning, de have fulgt, og sandsynligviis Are Frodes.
Opstille vi nu som faste Punkter, hvad der maa ansees aldeles tilforladeligt, nemlig Haakon den godes Død i 961 og Slaget ved Svaldr Aar 1000, tilligemed Olaf Tryggvessøns Regjeringstid i 5 Aar (hvorom nedenfor), da faa vi:
