Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/312

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
286
Olaf Tryggvessøn.

Viken, som kunde gjøre Olaf Tryggvessøn Herredømmet stridigt, og hertil kommer ogsaa, at han just paa denne Kant af Landet havde sine fleste Frænder og Venner. Her boede hans Stiffader Lodin, og dennes Søn, Olafs Halvbroder Thorkell Nefja; her havde ligeledes Olafs Morbrødre Karlshoved, Jostein og Thorkell Dyrdill Gaarde; Lodins Døtre, Olafs Halvsystre, vare eller bleve paa denne Tid gifte med to storættede Brødre der i Egnen, Thorgeir og Hyrning[1]. Alle disse fornemme, rige og anseede Mænd vare de

    taget 5 Somre (A, B, C, D, E) paa Vikingetog før Slaget ved Svoldr.
     De sparsomme Antydninger til Chronologi, som findes hos Odd Munk, ere følgende:
     Han raadede for Landet i 5 Vintre (Cap. 22).
     Efter den første Vinter, altsaa i B, gjorde han Tog til Orknø (Cap. 23).
     I sit andet Aar (B) holdt Olaf Thing paa Dragseid (Cap. 31, 32): her anføres Sæmund frode som Hjemmel. Til dette Aar henføres og, som det synes, Toget til Godø (Cap. 33, 34).
     I det tredie Aar (C) byggedes Ormen korte (41), gjorde Olaf Toget til Haalogaland, og egtede Thyre.
     I det fjerde Aar (D) byggedes Ormen lange (49), dræbtes Jernskegge (50) og christnedes Thrønderne.
     I det femte Aar (E) smedede Sigurd Storraade o. fl. Planer mod Olaf (58).
    Somren derefter (F) foretog han Toget til Vendland (60).
     Hertil kommer at Kristnisaga (Cap. 6) melder at Olaf sendte Stefne til Island den første Sommer, han kom til Norge (A), og at han Somren efter (B) drog tilbage til Norge, at Thangbrand samme Sommer (B) drog til Island, opholdt sig der tre Vintre, og derpaa (E) drog tilbage til Norge (Cap. 8); at Gissur og Hjalte paa Thinget samme Sommer bleve fredløse (Cap. 9), droge til Norge og traf Olaf, der just var kommen tilbage fra Haalogaland (Cap. 10), og droge næste Aar (F) til Island, hvor Christendommen blev lovtagen (Cap. 1), samt at Svoldrslaget stod 10de Sept. samme Aar, nemlig 1000 e. Chr. (Cap. 12)
     Laxdølasaga (Cap. 42 og 43), som dog her bliver af mindre Vegt, sætter Christendomsantagelsen paa Island Aaret før Kjartans Rejse til Island og følgelig før Olafs Tog til Vendland.
     Af udenlandske Data have vi intet andet til Hjelp, end det før omtalte, ikke ret paalidelige, Udsagn af Florents, at Olaf drog hjem til Norge 995.
     Svoldrslaget, der indtraf i Aaret F, henføres ej alene i Kristnisaga, men ogsaa i de isl. Annaler til 1000 (paa Hauk Erlendssøns Anm. nær, der henføre det til 999); ogsaa Are frode nævner 1000 (Isl. B. Cap. 7) og dette Aar bliver derfor vistnok det rette. A bliver saaledes 995, B 996, C 997, D 998, E 999 og F 1000. Da nu Snorre ved at angive Haralds Fødsel før Forældrenes Giftermaal viser sig mindre nøjagtig, tør man vel heller ikke stole saa meget paa den øvrige Deel af hans Tidsregning, medens vi med de Hjelpemidler, der nu staa os til Tjeneste, ej kunne paavise noget urigtigt i den større Kongesagas. Til denne maa vi derfor af Mangel paa sikrere Data holde os.

  1. Ol. Tr. Saga Cap. 110 og Odd Munk lade Thorgeir og Hyrning først ved