Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/310

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
284
Olaf Tryggvessøn.

Lov og Landsret, og forsvare dem mod Haakon Jarls Sønner og alle andre, der vilde lade dem undgjelde deres Opstand mod Jarlen[1].

Det maatte nu først og fremst være Olaf magtpaaliggende at blive anerkjendt ogsaa i de øvrige Fylker af Landet. Han foretog derfor i Løbet af den første Vaar og Sommer[2] en Rejse gjennem det hele Land, fra Fylke til Fylke, lige til det sydligste af Viken, hvor Norge og Danmark grændsede sammen. Han blev, siges der, tagen til Konge paa hvert Lagthing, og alle Folk i Norge underkastede sig ham, endog de Høvdinger paa Oplandene eller øster i Viken, som havde haft Forleninger af Danekongen. Tidspunktet var meget belejligt for Olaf, thi Erik Sejrsæl var, som vi nys have seet, just død; hans Søn Olaf havde vel for det første nok at bestille

  1. Olaf Tryggv. Saga i Fornm. Sögur Cap. 105, hos Snorre, Cap. 57; Odd Munks Bearb. Cap. 40, Fagrskinna Cap. 70. Det er kun Odd Munk og Fagrskinna, som udtrykkeligt nævne Ørething; de øvrige nævne kun „Allsherjarthing“ for de 8 Fylker i Thrøndelagens dog er dette i sig selv eensbetydende dermed. Maaske at ogsaa det Thing, paa hvilket Haakon den gode blev tagen til Konge (se ovf. 1ste B. S. 709) var Ørething; dog siges det ikke udtrykkeligt. Jvfr. 1ste B. S. 471. Sviarnes Ret (Konge at tage og vrage for hele Sverige) nævnes i Uplandslagen.
  2. Om Tidsregningen for Olaf Tryggvessøns Regjeringstid er der nogen Uovereensstemmelse i Oldskrifterne, og er det derfor bedst, allerede her at omtale, hvad der i den Henseende er nødvendigt. Der er dog ikke Spørgsmaal om andre Oldskrifter end den egentlige Olaf Tryggv. Saga i Kongesaga-Rækken, og Snorres Bearbejdelse; thi Odd Munks legendariske Bearbejdelse kan alene ansees som en Anekdotsamling uden streng chronologisk Orden, og heller ikke Fagrskinna, end sige de øvrige mindre Skrifter indeholde chronologiske Bestemmelser.
     Olaf Tryggv. Saga, hvis Chronologi for øvrigt er saa vel ordnet, at den næsten endog derved bliver mistænkelig, begynder den med en Selvmodsigelse. Den siger nemlig (Cap. 109), at han tilbragte den første Vinter og Sommeren efter at han var tagen til Konge i Throndhjem med at berejse og underkaste sig Landet, og lade sig hylde paa hvert Lagthing, lige til Viken, medens det i Cap. 140 og de følgende heder, at han hiin Vinter drog til Viken, forblev der til ud paa Vaaren, christnede den, og fortsatte derpaa sin Rejse langs Kysten lige til det nordlige Norge. Snorre (Cap. 57) lader ogsaa Olaf strax drage om i Landet, forblive om Sommeren i Viken (Cap. 59), christne den den første Sommer og Vinteren efter, og derpaa endelig tiltræde sin Kystrejse. Da nu ogsaa Fagrskinna (Cap. 71) omtaler Olafs Rejse rundt om i Landet strax efter hans Hylding, og vi derhos allerede have seet, at Olaf kom til Norge førend Vinteren endnu var endt, bortryddes Modsigelsen i Olaf Tryggv. Saga bedst ved her at følge Snorre, og antage at Olaf Tryggv. paa første Sted mener den Deel af Vinteren, som endnu var tilbage efter hans Ankomst, og paa andet Sted den følgende Vinter. Kalde vi nu altsaa dette første Aar, i hvilket Haakon styrtede og Olaf blev Konge, A, og de følgende B, C, o. s. v., fordeles Begivenhederne efter Olaf Tryggv. Saga saaledes: