Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/272

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
246
Haakon Jarl.

han, eller sætter sig til Modværge, eller vil ej give sig tilkjende, og bliver dræbt, ligger han ugild. Hvis nogen (Fredmand) berøves sit Gods, og han veed af hvilket Skib, da skal Styremanden enten udlevere hans Gods, eller selv femte aflægge Ed paa at han tog Godset med Rette.

5) Hvis en engelsk Fri-Mand dræber en dansk[1] Fri-Mand, bøde ham med 30 Pund, eller ogsaa vorde udleveret, ligesaa hvis en dansk Fri-Mand dræber en engelsk. Hvis en Engelskmand dræber en dansk Træl, bøde ham med et Pund, ligesaa omvendt. Hvis 8 Mænd ere dræbte, da er det Fredbrud, inden eller udenfor Borgen. Under 8 Mænd bødes fuld Mandebod.

6) Er kredbrud begaaet indenfor Borgen, skulle Borgerne selv fare til og tage Banemændene, levende eller døde, eller deres nærmeste Frænder, Hoved for Hoved. Ville de ej, da skal Ealdormanden; vil han ej, skal Kongen; vil han ej, da skal hele Ealdordømmet ligge i Ufred[2].

7) Ethvert Drab, enhver Herjen og enhver Skade, begaaet for denne Fred sluttedes, skal ej tages i Betragtning, og ingen skal enten hevne det eller æske Bod derfor. Og ingen af Parterne skal modtage den andens Wealh[3], eller Tyv eller Fiende.

8) Angiver nogen en Landsmand (Engelskmand) for at have stjaalet Kvæg eller dræbt en Mand, og een Skeidmand[4] og een Landsmand bekræfte det, da er hiin ej berettiget til at benegte det. Hvis nogen af Skeidmændene dræber kongeligt Kvæg, da ere de utlæge baade blandt dem selv og for Kongen og Ubodemænd.

9) For Freden blev der betalt til Hæren 22000 Pund Guld og Sølv af England[5].

  1. Dette bekræfter, hvad ogsaa Sagaerne melde, at der i Olafs Hær var mange Daner. Disse have vel endog udgjort den overvejende Deel, thi Olaf havde endnu ikke været hjemme i Norge, og saa vel i Østersøen, som ved England maa de danske Vikingers Antal paa denne Tid have været størst. Erindres maa det, at han havde opholdt sig 3 Aar i Vendland, ja efter fleres Sigende endog været i Jomsborg, og at saaledes flere Jomsvikinger kunne have sluttet sig til ham, ikke at tale om hans Forbund med Kong Sven.
  2. D. e. da skulde Olaf og hans Mænd have Ret til at herje der.
  3. Wealh ɔ: Walliser, Briter, Indbyggere af Wales. Det bruges her i Stedet for „Træl“, hvilket tydeligt nok viser, at Trællene paa den Tid fornemmelig vare Kelter.
  4. Her bruger Texten det oldn. Ord sceiðman d. e. hørende til Vikingeskeiderne.
  5. Ifølge Chron. Sax. betaltes først 10000, siden 16000 Pund, altsaa tilsammen 26000; denne Uovereensstemmelse kan maaske forklares derved at Krøniken nøje angiver Summen („i Penge“), Traktaten derimod Vegten, saaledes at hvad der betaltes deels i Guld, deels i Sølv, nok vejede 22000 Pund, men i Værdi beløb sig til 26000 Pund Sterling. – De følgende to Artikler, der i Udgaven