eller „Longuepec“, efterlod kun en eneste Søn, den for omtalte Richard. Hans Moder Sprota, om hvilken det heder at Villjam egtede hende paa dansk Viis, skal have været fra Bretagne[1]. Richard var ved Faderens Død mindreaarig, og uagtet han allerede i Faderens Levetid var hyldet som hans Efterfølger, og Kong Ludvig selv, misbilligende Grev Arnulfs Udaad, bekræftede ham i Besiddelsen af Nordmandie, saa var dog dettes Tilværelse som et særeget Fyrstendømme udsat for store Farer, da det endnu var en Torn i Øjnene, ej alene paa de øvrige Vasaller, men paa Kongen selv. Det var under disse Omstændigheder vistnok heldigt, at der just nu samlede sig ved Landets Kyster nye Sværme af nordiske Hedninger, der kunde staa deres allerede bosatte Landsmænd bi. Der siges ikke, hvorfra de kom. Blandt Anførerne nævnes to, nemlig Harald og Sigtrygg. Om Harald veed den samtidige Flodoard kun saa meget, at han var Herre i Bayeux[2]. Han nævner ikke engang noget om, at han nys skulde være kommen fra Norden; han kalder ham kun kort og godt „Nortmannus“. Dudo derimod siger udtrykkeligt, at han var Danmarks Konge, at Nordmannerne i Rouen sendte Gesandter til ham med Anmodning om at han vilde komme sin Frænde Richard til Hjelp i den overhængende Fare, hvorom vi strax nedenfor skulle berette, og at han da strax drog afsted, kom til Nordmandie, og blev med aabne Arme modtagen af de nordmanniske Indbyggere i Cotentin og Bessin[3]. Villjam af Jumièges gaar endnu et Skridt videre, idet han fortæller, at Danekongen Harald, fordreven af sin Søn Sven, kom til Nordmandie allerede medens Villjam levede, og blev af ham venskabeligt modtagen og forlenet med Cotentin; Gesandtskabet fra Rouen lader han treffe ham i Cherbourg i Cotentin, ikke i Danmark[4]. Denne sidste Beretning er nu vistnok aabenbart urigtig, da Harald Gormssøns og Svens Strid ikke falder saa tidligt som 942, og det er tydeligt nok at Villjam af Jumièges her, som andensteds, har grebet Anledningen til, paa en saare ukritisk Viis, at indskyde enkelte Stumper af hvad han havde opsnappet af den danske Historie. Men desuagtet er det i sig selv ikke usandsynligt at Harald, kort efter Gorms Død, kan have gjort et Tog til Nordmandie, om dette end ikke omtales i Sagaerne eller hos de danske Forfattere. Enkelte have antaget, at den Harald, som her omtales, kunde være Guldharald; dette er
- ↑ Villjam af Jumièges III. 2. Flodoard, hos Pertz V. S. 389. Richer, sammesteds S. 595.
- ↑ Flodoard, hos Pertz V. S. 392: Hagroldus Nortmannus, qui Bajocis præerat. Richer, (sammesteds S. 598), ligeledes omtrent samtidig, siges: „Hagroldus, que Bajocensibus præerat“. Men han benyttede Flodoard, hvilket man af hans Fortale kan se.
- ↑ Dudo, S. 122.
- ↑ Villjam af Jumièges, hos Duchêne S. 237.
