Han havde tidligere været gift med en Syster af den kjekke og ridderlige Bjørn Aasbrandssøn fra Kamb, der saaledes var kommen i nærmere Forbindelse med ham, og ofte plejede at indfinde sig paa Frodaa som Gjest. Kort efter Giftermaalet faldt Thorbjørn i en Kamp med en anden Høvding, men Bjørn fortsatte sine Besøg paa Frodaa, og det blev snart Tale om, at han og den tinge Enke syntes altfor godt om hinanden. Snorre hentede derfor Systeren hjem til sig paa Helgafell. Men hun havde ikke opholdt sig der længe, førend hun fik en ny Bejler i den forhen omtalte Thorodd Skattkaupande[1], der kom hjem med de mange Penge, han havde erhvervet ved sit heldige Baadsalg, og tilbragte Vinteren hos Snorre Gode. Da han kom frem med sit Frieri, fandt Snorre dette at være et godt Tilbud, skjønt Thurid selv ej var saa glad deri; imidlertid var der neppe engang Tale om hendes Samtykke, og Brylluppet stod endnu samme Vinter paa Helgafell. Vaaren efter flyttede de Nygifte til Frodaa. Men aldrig saa snart havde de bosat sig der, førend Bjørn begyndte at banke der paany, til Thorodds store Misfornøjelse. Sædvanligviis plejede han dog at være tilstede, naar Bjørn var der, og det var derfor en Gang denne og Thurid saameget mere paafaldende, at Thorodd ingensteds var at se. Men Thurid anede strax Sammenhængen, og bad Bjørn, naar han gik hjem, at tage sig vare, da Thorodd ganske vist havde lagt sig i Baghold for at overfalde ham. Hun spaaede rigtigt, thi da han paa Vejen kom op paa en Højde, brød Thorodd selv femte frem, og angreb ham. Han forsvarede sig imidlertid tappert, fældte to af Angriberne og drev de øvrige paa Flugten. Thorodd henvendte sig nu til Snorre om Bistand, og anlagde Sag mod Bjørn for Drabet af hine to Mænd. Uagtet Bjørn ogsaa havde mægtige Venner, og hans Fader desuden betalte Pengebøder for Drabene, var Snorres Magt og Anseelse dog saa stor, at Bjørn maatte drage i Landflygtighed paa tre Aar. Samme Sommer (985) drog han afsted, og strax efter fødte Thurid en Søn, der fik Navnet Kjartan, og efter alles Formodning – en Formodning, som vistnok ogsaa var rigtig – ikke var Thorodds, men Bjørns Søn. Bjørn drog til Danmark, og derfra til Jomsborg, hvor han, saaledes som vi allerede paa et Par Steder ovenfor have nævnt, traadte ind i Jomsvikingernes Samfund. Det heder, at han ved sin Ankomst til Jomsborg fandt Palne-Toke som Jomsvikingernes Høvding, men Urigtigheden af dette Foregivende er allerede ovenfor oplyst. Han fulgte Styrbjørn til Svithjod og deeltog i Slaget paa Fyrisvoldene, hvor han med de øvrige Jomsvikinger undkom til Skogs, og der
- ↑ S. o. S. 134.
anden Gang gift i sit 18de Aar (984) maa hun ved Giftermaalet med Thorbjørn kun have været 16 til 17 Aar gammel.
