fra at finde et af sine vigtigste Emporier paa den vendiske Kyst. Her opstod ved en af Oderflodens Mundinger, paa Øen Wollin, en for sin Tid saare blomstrende Handelsstad, hvor der efter Mag. Adams udtrykkelige Vidnesbyrd endogsaa boede Handelsmænd fra Grækenland (heri ogsaa Rusland indbefattet) og andre fremmede Lande, og hvor der var Overflod paa alle Slags herlige Varer fra hele Norden. Denne Stad, som af Tydskerne kaldtes Jumne eller Jumneta, af vore Forfædre Jomsborg eller Jom, hvilket sidste Navn ogsaa brugtes som Benævnelse for det hele Landskab, laa paa Øen Wollin, ved det østlige Indløb til Oderen. Af Mag Adams Ord er det tydeligt, at denne Stad maa have været den fornemste Handelsplads ved Østersøen. Han nævner den som et Middelpunkt for den hele Handel paa disse Kanter. „Fra denne Stad“, siger han, „er der kort Søvej, deels til Demmin ved Udløbet af Penefloden, hvor der bo Runer (Folk fra Rygen), deels til Samland, hvor Preusserne bo. Fra Hamburg eller Elben kommer man paa 7 Dage til Lands til Jumne, fra Slesvig eller Aldinburg derimod til Vands; og fra Staden selv derimod paa 14 Dage lige til Ostrogard[1] i Rusland, hvis Hovedstad er Kijev, der endog kappes med Konstantinopel selv“[2]. Det er en bekjendt Sag, at man ved Østersøens Kyster finder en Mængde arabiske Mynter fra Tidsrummet mellem 700 og 1030, fornemmelig prægede af Abbassiderne i Bagdad og de samanidiske Herskere i Khorasan og Sedjestan[3]. Allerede disse Mynter ende paa en livlig Handelsforbindelse mellem det fjerne Østen og de østersøiske Havne i Løbet af det ovenfor angivne Tidsrum, og vi besidde desuden Vidnesbyrd af arabiske Forfattere, der vise at deres Landsmænd baade kjendte og havde besøgt de nordiske Handelspladse[4]. De vigtigste Handelsveje gik enten fra Egnene om det kaspiske Hav opad Volga til Markedspladserne i Rusland, eller fra det sorte Hav opad de vestligere Floder og nedad Weichsel
- ↑ Ostrogard betegner her, som man ser, det af vore Forfædre saakaldte Holmgard eller Novgorod, hvad enten nu „Ostro“ skal betyde „det østlige“, eller det er det slaviske ostrov, der betyder „Ø“, „Holm“.
- ↑ Mag. Adam af Bremen, II. 19. Kijev kaldes her Græciens herligste Pryd, og man ser deraf, at han til Græcia regner alle, der bekjendte sig til den græskkatholske Religion, følgelig og de paa hans Tid christnede Russer.
- ↑ Se fornemmelig Rasmussen „de orientis commercio cum Russia & Scandinavia“.
- ↑ Se Rasmussen l. c. p. 45. Her meddeles et Uddrag af Edrisi, den saakaldte nubiske Geograf (fra c. 1150), der dog, som man ser, benytter ældre Efterretninger; han omtaler Svade (Svithjod),Fimark(Finmarken), Darmuscha (Danmark), og Berkagha (Birk, Birkø). Særskilt omhandler han Havnen Hadu (Hedeby, Slesvig), og nævner „Vendeboskadi“ (Vendelskagen, Skagen). Norge kalder han Madschus-Landet; det er allerede ovenfor 1ste B. S. 415 viist, at „Madschus“ var den Benævnelse, hvormed Araberne betegnede Nordmændene.
