Er der nu nogen Klarhed i denne Fremstilling
af det arvelige Kongedömmes Betydning, vil
derfra ogsaa falde et Lys tilbage paa Statsideens
totale historiske Udvikling. Nationerne, oprindeligt
Natur-Individer, ledes i sin Barndom væsentlig
af et umiddelbart Instinct, ei af klart bevidste
Grunde. Denne Forfatning har sit Udtryk i Despotiet,
der overhovedet blot handler efter umiddelbart
Tykke, uden at være knyttet til Former
og Betingelser. Her er endnu ingen Stat, fordi
her mangler fri Aandighed og forstandige, bevidste
Principer. I en senere Periode er Nationen
vaagnet til Bevidsthed, fatter sig selv som et
Jeg, der væsentlig bestemmer (sætter) sig selv.
Den bryder med sin Naturlighed; Instinctet træder
tilbage for de bevidste Grunde, der veies
mod hinanden — igjen efter Grunde, saaledes at
disses Overvegt tilsidst skal gjöre Udslaget. Men
forsaavidt ikke dette förer ud i en Uendelighed uden
Afgjörelse, bliver Udslaget tilsidst en Tilfældighed,
der kun staaer i et udvortes Forhold til den Besluttende.
Overhovedet hersker her det Mechaniske.
Dette er Republikens og de republicanske
Ideers Periode — et Gjennemgangsled til det
Standpunct, hvor Nationen i sin udviklede Bevidstheds
Indhold, i sin positive Klarhed væsent-
Side:Det arvelige kongedömmets betydning.djvu/35
Utseende
Denne siden er korrekturlest