Hopp til innhold

Side:Det arvelige kongedömmets betydning.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Er der nu nogen Klarhed i denne Fremstilling af det arvelige Kongedömmes Betydning, vil derfra ogsaa falde et Lys tilbage paa Statsideens totale historiske Udvikling. Nationerne, oprindeligt Natur-Individer, ledes i sin Barndom væsentlig af et umiddelbart Instinct, ei af klart bevidste Grunde. Denne Forfatning har sit Udtryk i Despotiet, der overhovedet blot handler efter umiddelbart Tykke, uden at være knyttet til Former og Betingelser. Her er endnu ingen Stat, fordi her mangler fri Aandighed og forstandige, bevidste Principer. I en senere Periode er Nationen vaagnet til Bevidsthed, fatter sig selv som et Jeg, der væsentlig bestemmer (sætter) sig selv. Den bryder med sin Naturlighed; Instinctet træder tilbage for de bevidste Grunde, der veies mod hinanden — igjen efter Grunde, saaledes at disses Overvegt tilsidst skal gjöre Udslaget. Men forsaavidt ikke dette förer ud i en Uendelighed uden Afgjörelse, bliver Udslaget tilsidst en Tilfældighed, der kun staaer i et udvortes Forhold til den Besluttende. Overhovedet hersker her det Mechaniske. Dette er Republikens og de republicanske Ideers Periode — et Gjennemgangsled til det Standpunct, hvor Nationen i sin udviklede Bevidstheds Indhold, i sin positive Klarhed væsent-