Side:Den norske kirkes historie i reformationsaarhundredet.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
8

at den skulde deles i fire parter.[1] Ligesom der, saaledes som det nærmere skal paavises, opstod adskillig strid og forvirring af disse modsigende forskrifter, saa viste det sig ogsaa, at der var en flerhed af spørgsmaal, som der ikke fandtes nogensomhelst bestemmelse om, hverken i den danske kirkeordinans eller i den norske kristenret. Denne mangel blev efterhaanden afhjulpen ved de «recesser» og kongelige forordninger, der udkom tid om anden, eftersom forholdene paakrævede det.

Efterat der da paa grundlag af disse tre slags retskilder havde uddannet sig en nogenlunde fast praksis, var endelig tiden kommet, da det blev muligt at affatte en særegen ordinans for den norske kirke. Og da havde den ogsaa mænd, der var istand til at gjøre dette arbeide.

Den danske kirkeordinans var paa én gang en kirkeordning og en liturgi, forsaavidt som den indeholdt forskrifter for den nye, evangeliske gudstjeneste i det hele og det enkelte. Disse forskrifter, som i alt væsentligt støttede sig til Luthers liturgiske arbeider af 1523 og 1526, gaar vi nu over til at tage nærmere i øiesyn.

Iført «de vanlige messeklæder» (messeskjorte og messehagel) træder presten frem for alteret; paa dette staar to tændte lys[2] samt den «vanlige kalk og disk». Foran alteret falder han paa knæ og læser i stilhed Confiteor eller syndsbekjendelse med bøn om naade;[3] denne stille indgangsbøn skal han slutte med at «bede for ordets fremgang, for kongen og riget.»[4]

Derpaa skal der «synges eller læses Indgangen», det saa-

  1. En part til kongen, en til presten, en til kirken og en til de fattige.
  2. At lysene skal være tændte, staar vistnok ikke i ordinansen; men det er visselig meningen.
  3. I haandbogen af 1564 lyder Confiteor saaledes:
     Herre Gud, himmelske fader, vi har syndet og gjort det, som ondt er, og vi er ikke værdige til at være dine børn. Men handle ikke med os efter vore synder, hvis tal du ved overgaar mængden af havets sand og himmelens stjerner, men efter din store barmhjertighed, som du har vist os i din søn, vor herre Jesus Kristus. Vær os syndere naadig, giv os et nyt hjerte og en ny aand, at vi kan vandre i et nyt levnet, dig til ære i evighed og og din kirke til frelse og salighed. Amen.
  4. Forskriften herom skal skrive sig fra Kristian den tredje, efter hvis paabud den skal være optaget i ordinansen. Se Engelstoft, side 60.