jo glædelig . . . Og i guld — nu i disse tider! . . . . Der er altsaa al grund til at tro, at det nye firma har gode forbindelser og betydelig kapital i ryggen. Lord Cavendish ønsket gjerne at vite . . . . Diskretion — ja selvfølgelig mr. Isaac . . . . Jo, jeg skal overbringe lorden Deres hilsen. Farvel! . . . .
—Fremgangsmaaten er klar nok, mumlet Fjeld eftertænksomt. De har gaat den eneste vei, som det var mulig at gaa for i løpet av kort tid at omsætte sit guld. Brooke & Bradley har kjøpt store eiendomme og betalt med guld. Derefter har de i stilhet solgt dem igjen med eller uten avance for gode ihændehaverpapirer. Guld har de naturligvis skyet som pesten. De har endvidere kjøpt store skibsladninger av hvete eller kjøt pr. kontant og betalt med guld og solgt den den næste dag kanske med tap, men for værdipapirer, som ikke er avhængig av myntfoten. Fortsætter de slik, vil de snart ha bugten og begge enderne. Jeg vædder paa, at der om en uke aapnes en ny bankierforretning i Paris for at kolportere guldet i Frankrike. Tyskland later til at være oversvømmet allerede. Saa kommer turen til Rusland og de oversjøiske markeder. Indtil en vakker dag det hele sprækker. Opdagelsen offentliggjøres, og gulddyngerne blir til graasten . . . Da kommer mænd som Brooke & Bradley til magten. De sitter med værdierne og kan ta et strupetak paa dem, som baserer sin rikdom paa det guld, som ligger i bankernes kjeldere . . . . Jo, det er en genial plan, hvis den gaar i laas. Det vil bli et helvede paa jorden, hvis der ikke handles og handles hurtig . . .
