—Naasaa, sa han ærbødigst. Da forstaar jeg det hele. Den sorte fyr, som De gav et upper cut, er sydrusser. Han heter Alexis Okine og bor i Soho. Han er en av de internationale anarkisters mest benytte sporhunde. Det spaar ikke godt at ha den herre i sit kjølvand. Vet han hvor De bor?
—Det tror jeg ikke. Jeg pleier at ha øinene med mig. Den første gang jeg saa den lille russer var ved en lygtepæl i Threadneedle Street, like utenfor Bank of England. Senere slap han mig ikke.
—Han vil heller ikke komme til at slippe Dem. Der findes ikke værre klæg end denne Okine. Og han biter . . . Vil De hilse Burns fra mig. Vi savner ham svært i Scotland Yard. Mit navn er Clifford . . . Farvel!
Fjeld blev staaende tilbake i dype tanker. Han var kommen til London for fire timer siden og var kjørt like op til Bank of England. Og allikevel var han under bevogtning av anarkister . . . Hvorfor? Ingen kjendte til hans befatning med »De sorte gribbe«. Selv ikke Delma kunde ha nogen anelse om, hvem der stod bak Ralph Burns i den kamp, som endte med gribbernes undergang. Altsaa maatte der være en anden grund . . . Banken var antagelig bevogtet. Der maatte findes en eller anden mand blandt funktionærerne, som var interessert i at rapportere, hvem præsidenten konfererte med . . . Skulde virkelig anarkisterne og guldmakerne . . .?
Fjeld knappet waterproofen godt om sig og skyndte sig ut. Han kastet et blik opover og nedover gaten,
