10,000 kroner. Til gjengjæld maa De hr. politimester love os at utlevere ham til de franske myndigheter. Vi har jo den største regning at gjøre op med ham. Der er ingen grund til at blande det danske politi op i den affære. Det vil bare lede til yderligere forviklinger . . . Saavidt jeg forstod skulde jo allikevel Delma idag ha været paa veien til Paris for at utleveres til det franske politi.
—Meget rigtig hr. attaché. Sørg for hr. opdagelseschef, at Rynning og Hansen reiser til Kjøbenhavn med 5.45 toget. Forsyn dem med revolvere og haandjern.
Opdagelseschefen skyndte sig ut.
—Ministeren har endvidere ønsket; fortsatte attachéen rolig, at en av den hærværende legations medlemmer skulde være med for at formidle utleveringen. Jeg har faat det ansvarsfulde opdrag . . .
—Selvfølgelig hr. de Mericourt!
—I saa tilfælde kan jo de to detektiver kjøre med mig til stationen. Min automobil staar utenfor.
—Vi er Dem meget taknemmelig hr. attaché. Om nogen minutter er de her. Har De vaaben med Dem?
—Nei desværre.
—Det er absolut nødvendig. Delma er en av de farligste folk, som man kan støte paa. Han biter nok fra sig. Vil de laane en av politiets revolvere?
—Jeg sier tak . . . De skal høre fra mig imorgen formiddag. Jeg tør gaa ut fra at det norske politi til den tid bevarer den dypeste taushet om denne sak.
—Selvfølgelig . . . der har vi vore detektiver. Det er Rynning og Hansen . . . Monsieur de Mericourt,
