—I Soho kalder de ham »Kænguruen«. Han er en av anarkisternes farligste folk. Hans oprindelige navn er Jimmy Croft, men forøvrig har han syv skind og likesaa mange navne, Han var indblandet i Sperlingsaken, men han snodde sig fra det hele. Endvidere kunde det bevises, at han var en god ven av Onkel Peters og Josias Saimler i Hamburg, men det var ikke tilstrækkelig til at fælde ham. Han skulde være hængt mangfoldige gange, men »Kænguruen« hopper fra os, naar vi tror han er haardest i klemmen. »Jimmy« har bare et svakt punkt. Han er nemlig saa uheldig bare at ha et øre. Det er en pudsig historie. »Kænguruen« var engang privatdetektiv her i London og hadde som specialitet de allerskidneste saker. Han lurte paa utro egtemænd og løsagtige egtehustruer. En dag stak han en av sine lange ører ind i en dørsprække for at lytte til en eller anden egteskabelig utroskap. Døren blev slaat igjen. Og Kænguruens øre blev i sprækken. Han maatte skjære sig selv løs og siden den tid er det ikke godt for ham at skjule sin identitet.
—Kan De arrestere ham?
—Nei. Men se der! Ankeret heises. De gode herrer er blit kjed av at vente paa Murphys telegram. Da er det vor tur . . .
Med lange skridt gik de videre, og da de var kommet utenfor synsvidde, la de paa sprang opover. En automobil ventet paa dem ved chausseen. Den førte dem hurtig til havnestationen i Gravesend.
— — — Imidlertid svaiet kutteren »Dina« langsomt
