kommer De med min kollega Jones’ østers? . . Tænk her findes en dame, som sier, at jeg ikke har godt av østers og et litet glas ekstra sec.
—Saa? — Det er meget omtænksomt gjort av Deres ven. Østers staar desværre ikke paa rikshospitalets menu. Og vi har ikke champagne i kjelderen. Men ikke destomindre er det den bedste kost for en mand, som vil bli hurtig frisk . . . Ikke sandt, frøken?
Søster Helene svarte ikke. Hun rystet paa hodet og gav sig langsomt ifærd med at pakke ut av kurven.
—Det var nogen vidunderlige østers, sa Fjeld. Sandelig tror jeg ikke det er english natives. Vi har dem ikke saa gode paa vore kanter. De skal se at Deres ven, har hat dem med sig fra London.
—Det vilde ligne Jones, utbrøt Burns og løftet sig op paa puterne. Han finder paa de mest utrolige ting. De har ialfald holdt sig friske. Jeg tænker, han har faat dem slaat op paa Grand hotel. Skal det ikke være, doktor? . . .
Søster Helene hadde imidlertid dækket op paa det lille bord ved sengen.
Det var to sølvfater med østers med alt tilbehør.
—Ta det ene fat og sæt det hen i vinduet, sa Fjeld til den unge pike, ellers blir her for trangt. Nu skal jeg trække op champagnen, og
