—Der er kommet meddelelse om, at Patrick Davis er forsvundet i Hamburg, hvisket detektiven. Han er som sunket i jorden. Politiet kan ikke finde ham. Man frygter for hans liv. Maa jeg be om Deres ordre?
—Vent mig paa Grand Hotel om en halv time, sa Redpath mørkt.
—Kjør væk! — — —
Langsomt gled den kongelige kortége gjennem de festsmykkede gater. De tre konger hilstes med en endeløs begeistring. Der dyngedes blomster paa deres vei.
Hele Karl Johan laa der i maidagens glitter. Lys og glæde tindret fra titusinde øine, og lindetræernes første grønne blade lænet sig fortrolig over al den lyse ungdom, som skrek og jublet under deres grene. Men poplerne stod ranke som grenader og manet til høitid:
Kjør langsomt paa værdige høvdingers vis, for nu danner Norden en ring om sine dyreste interesser!
Og hurraerne rullet utover byen, mens minutskuddene uavladelig dundret fra Akershus . . .
Saa svinget kortégen opover slotsbakken, forbi Karl Johan, som hilset det statelige følge. Den gamle ørn hadde jo selv engang drømt den drøm, som idag gik i opfyldelse . . .
Men hvad var det . . .
Langt, langt i det fjerne hørtes der en svak,
