fotografiske genier, hvis hjerne er et mørkekammer til fremkaldelse av alle de billeder og ansigter, som fangedes av hans øines objektiver. Anarkisterne frygtet ham som pesten, for denne smilende irlænder med floshatten i nakken og hænderne i bukselommen var farligere for dem end hele det øvrige Scotland Yard.
—Vil De kjøre med mig, mr. Redpath, sa politimesteren lavt. Det er noget, jeg gjerne vilde tale med Dem om.
Den høie englænder bukket.
—Som De ønsker, sa han. De har faat et telegram?
—Ja, svarte politimesteren forundret. De vet altsaa . . .
—Det er blevet en vane hos mig at se det meste av, hvad der foregaar rundt omkring mig . . . Hvorfra . . .
—Fra Hamburg.
Englænderen saa op. Smilet om hans mund forsvandt. Det var, som om levemandsmasken gled av det runde ansigt og gav plads for en dyp bekymrings alvor . . .
—Og indholdet? spurte han hurtig.
Politimesteren rakte ham telegrammet. Mr. Redpath læste det, krammet det sammen i haanden og blev staaende et øieblik i dype tanker.
—Et underlig tilfælde, hvisket han halvt for
