Side:De Sorte Gribbe (1913).djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og ordener altid falder paa den urette. Jeg drar avsted med hele verdensberømmelsen og hele profiten. Og ved dere, fortsatte han smilende, hvem der følger med mig til England? Søster Helene. Vi gifter os i den engelske kirke. Hun er ikke ræd mig mere nu, da jeg har bare en arm og en fot. Og hvem skylder jeg igrunden alt dette? . . . Jo, den store, stolte og navnløse, — luftens kongelige ørn . . . Illmari Erkos fugl.

Lille Jonas Fjeld, som endnu sat og puslet med kjæmpens træarm, saa op og hans blaa alvorlige øine fôr fra den ene til den anden.

—Det er min fugl, sa han.

Fjeld klappet bevæget sin søns hode.

—Du har ret, lille ven, mumlet han ømt. Det er din og fremtidens fugl.


Ende.