—Det er Kozineffs patent, mumlet han. Enkelt, men smakfuldt.
Saa brak han forsigtig laaget op, og en liten urmekanisme blev synlig . . .
—Den springer akkurat om 2½ minut, fortsatte han. Her er den lille hammer, som falder ned paa tændsatsen. Den river vi helt enkelt bort — saan . . .
De tyske detektiver saa med forfærdelse paa engelskmandens koldblodighet. De rykket uvilkaarlig tilbake og holdt hænderne for øinene . . .
Men Burns satte rolig kassen fra sig.
—Nu er den uskadelig! sa han. La os ofre os for andre forretninger. Naa, Peters, hvor er gribbene! . . .
Han fik ikke svar paa dette spørsmaal. En underlig lyd naadde deres øre. Det var et hvinende skrig, som et dødsdømt dyrs ulen.
Burns styrtet ut. Og de andre fulgte ham.
Høit oppe i luften saa de en række mørke legemer skyte ind i vaardagens lys med en umaadelig fart. Det var fem fugler med vældige hoveder, som bar et rædselens budskap i sine neb.
Da løftet Burns truende sin haand og styrtet hen til telefonen.
