Han stod der, professoren i kirurgi og retsmedicin, høi, selvbevisst og myndig foran obduktionsbordet. Kandidaterne flokkedes om ham.
Det var et interessant tilfælde, og det kolde, spotske smil om den aldersstegne professors tynde læber varslet om en av disse smaa kyniske monologer, som krydret den frygtede kirurgs kliniker.
En kjæmpemæssig skikkelse laa utstrakt paa obduktionsbordet. Alt tydet paa, at denne mand med voldsomhet var rykket bort fra livet. Der laa et præg av kraft og sundhet over hele skikkelsen, og det runde regelmæssige ansigt hadde endnu ikke faat dødens kolde, forstenede ro.
Under hjertet saaes der to tynde saar med friske blodrande. Den høire haand var knyttet til slag, og blodige merker paa knokerne viste, at slaget hadde rammet …
— Dette kadaver, sa professoren med en ringeagtende haandbevægelse, har adskillig interesse. Det er liket av en forbryder — en mand av mellemklassen som saa at si er født med kniv i haanden.
Mine herrer kjender hans historie. Han var morder av lyst. Det overskud av kraft, som er samlet i denne
