Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
X

Penge. Kjøbmanden, ſom morede ſig over Gutten, der med en liden Hammer pikkede i Vægge og Gulv, lagde ikke Merke til, at han havde liſtet ſig til at ſlaa nogle Smaaſpiger gjennem Slaabrokken, der hang ned paa Gulvet. Da dette var gjort, ſprang Petter op, tog Næven fuld af Penge paa Bordet og rendte ud gjennem Døren. Kjøbmanden ſkulde ſætte efter Gutten, men kom ikke af Flækken[1].

Petter Daſs endte ſin Skolegang i 1665 og blev viſtnok Øienvidne til den haardnakkede Kamp, ſom Englænderne ſamme Aar leverede en hollandſk Flaade paa Bergens Havn. Atten Aar gammel blev han ſaaledes Student. Han gjenſaa i Univerſitets-Staden ſin Fætter Peter Jeſpersſøn, der deponerede ſamme Aar. Denne, der havde formuende Forældre, fik Bolig hos summus Theologus, Dr. Johan Wandal, og lagde under hans Veiledning Grunden til omfattende Studier, der i Forbindelſe med ſjeldne Anlæg banede ham Veien til en glimrende Fremtid. Hans Frænde Petter Daſs’s Stilling og Udſigter var mer beſkedne:

„Den Tid var Guld og Penge
Mig ikke til Beſvær,
Jeg derfor maatte trænge
At laane her og der.“

Han klager over, at hans Uformuenhed ei tillod ham at tilfredsſtille ſin Lyſt til at kjøbe Bøger.

„Altid var tomt i Lommen,
Sorrig var i min Hu,
En Skilling var kjærkommen,
Ja ſom en Daler nu.“

Ved Univerſitetet „holdt han ud,“ ſiger Alb. Daſs, i

  1. Forf. meddelt af Auguſtinus Johannesſøn Sellevold i Dvergberg, Stortingsmand fra Nordlands Amt 1845 og 1848.