Penge. Kjøbmanden, som morede sig over Gutten, der med en liden Hammer pikkede i Vægge og Gulv, lagde ikke Merke til, at han havde listet sig til at slaa nogle Smaaspiger gjennem Slaabrokken, der hang ned paa Gulvet. Da dette var gjort, sprang Petter op, tog Næven fuld af Penge paa Bordet og rendte ud gjennem Døren. Kjøbmanden skulde sætte efter Gutten, men kom ikke af Flækken[1].
Petter Dass endte sin Skolegang i 1665 og blev vistnok Øienvidne til den haardnakkede Kamp, som Englænderne samme Aar leverede en hollandsk Flaade paa Bergens Havn. Atten Aar gammel blev han saaledes Student. Han gjensaa i Universitets-Staden sin Fætter Peter Jesperssøn, der deponerede samme Aar. Denne, der havde formuende Forældre, fik Bolig hos summus Theologus, Dr. Johan Wandal, og lagde under hans Veiledning Grunden til omfattende Studier, der i Forbindelse med sjeldne Anlæg banede ham Veien til en glimrende Fremtid. Hans Frænde Petter Dass’s Stilling og Udsigter var mer beskedne:
„Den Tid var Guld og Penge
Mig ikke til Besvær,
Jeg derfor maatte trænge
At laane her og der.“
Han klager over, at hans Uformuenhed ei tillod ham at tilfredsstille sin Lyst til at kjøbe Bøger.
„Altid var tomt i Lommen,
Sorrig var i min Hu,
En Skilling var kjærkommen,
Ja som en Daler nu.“
Ved Universitetet „holdt han ud,“ siger Alb. Dass, i
- ↑ Forf. meddelt af Augustinus Johannessøn Sellevold i Dvergberg, Stortingsmand fra Nordlands Amt 1845 og 1848.
