Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Sig dem: du har de Klæder paa,
Hvori du daglig pleier gaa
I Selſkab blant vor’ Bønder:
Din’ Frynſer er en Snor af Hamp
Dit Guld er idel Klint og Kamp
Dit Skrin er Lever-Tønder
Din Kappe har du gjort af Skind,
Med Tran og Tjære ſmurt den ind,
Din Mantel er en Kofte
Gehænget er af Heſte-Fax[1]
Din Sabel er en Fiſker-Sax[2]
Der ligger paa den Tofte
Et barket Skind, ſnørt om din Haand[3]
Det er dit gylden Arme-Baand
Og ſølv-broderet Erme.
I Steden for et Hug-Gevær,
Dig et par Aarer færdig er,
Du Haanden med kan værme[4]
Din Rechs og Links da læres brav,
Naar Aaren trækkes i det Hav,
Nu frem, nu flux tilbage;
Det blive vil dit Brug og Sved,
Indtil dig gives fuld Beſked,
Fra Verden ud at drage.

  1. Fax betyder Man, Manke.
  2. Fisker-Saxer er bred-bladede Knive, med et langt Træ-Skaft eller Greb, bruges til at ſkjære Fiſken op med. (Alb. Daſs)
  3. At Fiſkeren ei ſkal blive vaad over Haandleden, og at Vinden ei ſkal blæſe dem ind paa de blotte Armer, da bruge de Skind-Ermer, det er Skind-Stykker, ſom de ſvøbe nogle Gange om Haandledet og binde faſt med en Skind-Rem, ſom er ſyet faſt til den ene Ende af Skind-Ermet. (A. D.)
  4. D. e. varme.