Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Sig dem: du har de Klæder paa,
Hvori du daglig pleier gaa
I Selskab blant vor’ Bønder:
Din’ Frynser er en Snor af Hamp
Dit Guld er idel Klint og Kamp
Dit Skrin er Lever-Tønder
Din Kappe har du gjort af Skind,
Med Tran og Tjære smurt den ind,
Din Mantel er en Kofte
Gehænget er af Heste-Fax[1]
Din Sabel er en Fisker-Sax[2]
Der ligger paa den Tofte
Et barket Skind, snørt om din Haand[3]
Det er dit gylden Arme-Baand
Og sølv-broderet Erme.
I Steden for et Hug-Gevær,
Dig et par Aarer færdig er,
Du Haanden med kan værme[4]
Din Rechs og Links da læres brav,
Naar Aaren trækkes i det Hav,
Nu frem, nu flux tilbage;
Det blive vil dit Brug og Sved,
Indtil dig gives fuld Besked,
Fra Verden ud at drage.

  1. Fax betyder Man, Manke.
  2. Fisker-Saxer er bred-bladede Knive, med et langt Træ-Skaft eller Greb, bruges til at skjære Fisken op med. (Alb. Dass)
  3. At Fiskeren ei skal blive vaad over Haandleden, og at Vinden ei skal blæse dem ind paa de blotte Armer, da bruge de Skind-Ermer, det er Skind-Stykker, som de svøbe nogle Gange om Haandledet og binde fast med en Skind-Rem, som er syet fast til den ene Ende af Skind-Ermet. (A. D.)
  4. D. e. varme.