Tirsdag den 13.juni 1922
Til min høit elskede moder. Til dig gjælder mine sidste ord og anstrengelse føren jeg lægger boken ned i boksen,som skal opbevare den. Gud vil det nok saaledes min kjære mor,at jeg skulde ende mine dager her i ødemarken og lide sultedøden.Men jeg har den tro at det blir gjort nodet for dig fra det geofysiske,saa du faar et ophold paa dine gamle dager,som du har og golde dig til; derav vil du se av min skrivelse til Krogness som jeg er sikker paa vil gjøre sit bedste dor dig,likeledes ser du av skrivelsen til Leif hvordan jeg fordeler de faa efterladenskaper jeg har,hvis det ikke allerede er gjort.Maa gud velsigne dig min elskede mor du har været for mig en kjærlig og god mor jeg altid har tænkt med gjæde paa. Jeg har nedbedt guds velsignelse over dig og maa vi tilslut møtes igjen hos gud,det er mit sidste ønske.Overbring min sidste hilsen til søster Anna og Østman og deres barn samt til min forlovede Anna Olsen.Likeledes til alle kjendte min sidste hilsen.Det har jo været en trøst om vi snart blev fundet og ført hjem for at bli begraven hjemme av vore egne; men det staer nu alt i guds haand.Saa tilslut min kjære og snilde mor sender jeg dig min sidste hilsen og farvel. Gud være med dig paa dine gamle dage og han lønne dig for alt godt.
Farvel mor, farvel!
I jesu navn.
Din høit,høit elskede søn
Harald.
