byggelse. Af de Oplysninger, som dels paa denne Maade, dels gjennem Dokumenter tilveiebragtes, kan noget fortjene at anføres.
I Aaret 1626 flyttede nogle fattige Mænd fra Snaasen til Nordfinli, som nogle hundrede Aar havde ligget øde, og fik 1636 Lensherren Hr Oluf Parsbergs Bevilling at lade bygge et Kapel paa egen Bekostning. Dette blev sat paa Skilbred, den yderste Gaard i Bygden, helt ubeleiligt for de andre. Nordli havde i gamle Dage været bebygget, hvilket var at fornemme af de mange Agerrener, Hustomter og Stene. Paa Næsset kunde man se Grundstene til et gammelt Hus, og der var Frasagn, at der havde staaet et Kapel, hvortil og Alting lod sig anse. Man fortalte, at Lapfinnerne, som mest nære sig med tamme Rensdyr – tilforn var der andre Finner, hvilke levede af Vildt og Veide –, udryddede paa en Dag og ødelagde baade Mand og Kvinde med Børn i Vuggen i Nordli, men dette Mord hevnede en Mand i Sørli, boende paa Estil, idet han listig indbød de nye Gjester til et Gjestebud, og saasom alle Karlfolk af Lapfinnerne vare satte ovenfor Bordet, persede endel Limænd Finnerne til Væggen ved samme Bord, og andre ødelagde dem med langskaftede Øxer. De, som bleve tilbage i Fjeldene, lærte at give godt Kjøb. Hvor længe det skal være, siden saadant passerede, vidstes ikke med Sikkerhed, men Anno 1627 omtrent hug man et Træ af, da man ryddede paa Pladsen Skilbred, og under Roden var kjendelig en Grue eller et Ildsted at se. Træet var over halvanden Favn i Omkreds. Men fra den Mand paa Estil, som hevnede sine Venners Død, regner man nu for vist fem Led in recta linea ascendenti. Den Mand, som sidste Gang skulde have begyndt at rydde i Nordli, skulde have hedt Einar Skilbred.
