Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/26

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Kirker mere end ved andre og ved alle i Almindelighed.“ Fra den Tid af skulle Valfarterne ganske have ophørt. Den af de ovenanførte Grunde rent overflødige Kirke er omsider ifølge kongelig Resolution af 4de Decbr. 1844 nedreven og Sognet indlemmet i Hovedsognet.

Skilling-Magazin for 1845, No. 19, hvor den nedrevne Kirke er afbildet. J. M. Lund, Beskrivelse over Øvre-Tellemarken. Kbh. 1785. S. 232–233. Norsk historisk Tidsskrift, 2. R. III. S. 26–27.


Neslands Kirke.


Nesland er et lidet Annexsogn til Vinje Præstegjeld i Thelemarken og gjennemstrømmes af den skummende Tokke- eller Totak-Elv. Her stod før en liden mærkelig Stavekirke, der i 1847 blev nedreven, ikke fordi den var brøstfældig, men fordi den var bleven for liden.

Indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede var Kirken en saakaldet Vaagekirke, hvor Almuen samledes St. Hans-Natten til en Slags Gudstjeneste paa egen Haand, og hvor Syge mente at finde Helsebod gjennem Tilbedelse af et Mariabillede. Man læste af en Postil Texten til St. Hans’s Ære, sang Psalmer, optændte tilsidst en stor Ild paa Kirkevolden og holdt sig der lystig hele Natten igjennem.

I Kirken laa et Maal af en Lensmand Thof Sandok, der skal have levet omtrent ved Aar 1600. Maalet viste, at han havde været tre Alen og sytten Tommer lang, og der gaar endnu Sagn om hans Størrelse og Styrke. Han kunde paa engang uddrikke en Bolle paa sex Potter stærkt Øl uden at blive beruset;