Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


at om Herren lykkelig vilde føre ham tillands, da skulde han bygge en Kirke paa det Sted, hvor han først kom. Dette var Fidje. En af Stedets Præster har for over hundrede Aar siden fortalt saaledes derom:

„Denne lille Ø, som ligger langt ude i Havet, beboes af 33 Familier, hist og her adspredte omkring en Bugt. Hver Mand har til sit Hus et lidet Stykke Jord, som kaldes Plads. Nesten af Øen er en udyrket Udørken, fuld af Lyng og Krat. Øen skal først for 200 Aar siden være bleven bebygget af Norske, og det første da byggede Træhus staar og beboes endda, og den Plads heder endnu Huse. Før den Tid skal Øen have været beboet af Engelskmænd og Skotter, af hvis Stenhuse endnu sees Levninger.“

Præsten Angells Beskrivelse over Lindaas af 1752, Manuskr. i Univ.-Bibl. i Chra.


Flogstad Kirke.

Denne Kirke, Annex til Dybvaag i Nedenes, skylder efter Sagnet et Skibs Forlis sin Tilblivelse, idet Vraget blev givet til en Kirkes Opførelse der. Hertil sigte de Ord, som staa paa en Tavle i Kordøren:

Af Vrag min Opkomst er
Af Søfolk mest opholdet,
Naar Søen her og der
Dem Sorrig har forvoldet.

Bruenechs Samlinger om Præsteskabet i Christianssands Stift. (Haandskr. i Chra. Univ.-Bibl.).