gen endnu paa hans Tid kun var lidet almindelig, og at de Fleste lærte „gjennem Hørelsen“, hvad de skulde. Men der herskede stor Forskjel mellem de enkelte Bygdelag. Saaledes vare Bønderne i Voss „fremfor andre Bønder temmelig boglærde eller anførte til Læsning, hvilket jeg (Pontoppidan) og mærkede ved den offentlige Examen.“ Ved Visitatsen i Justedalen heder det: „Ungdommen var ret flink i at læse indenad og udenad, hvori Fjeldbønderne gemenlig overgaar de øvrige, thi da de bo meget vidtløftigt, saa holde de mere privat Læsning i deres Huse og kunde bringe dette vidt, om de havde gode Bøger at læse.“
De Exempler, vi have anført fra Landets forskjellige Egne, kunde forøges til det Mangedobbelte. Men allerede de her meddelte turde være tilstrækkelige til at godtgjøre Rigtigheden af den i Begyndelsen af dette Foredrag fremsatte Paastand, at den Tid, da Almuens Masse ikke kunde læse indenad, kun ligger fire eller fem Menneskealdre tilbage.
