Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


mod Svensken i Karl den Tolvtes Tid, var det kun to, som fik se sin Hjembygd igjen. Den ene hed Zacharias Klok. Da han efter de mange Aars Forløb kom hjem og traadte ind i Stuen, saa han sin Kone gift med en Anden, med hvem hun alt havde flere Børn. – Den anden Soldat, som hed Knut, havde faaet et Hug over Haanden, saa hans Fingre vare stive. Med Møie opryddede han sig da en liden Jordflæk og byggede sig en Hytte i Skauge Sogn paa et Sted, som heder Agnnes, fordi Fiskere der pleiede at grave Agn. Der kunde han føde tre Sauer og tiggede sig forresten, hvad han behøvede, indtil han omsider blev ganske affældig og blev Lægdemand. Han vilde gjerne fortælle om Krigen, men talte helst om sig selv. Han havde været Dragon, og engang var hans Hest bleven skudt under ham, og han selv blev forfulgt af en Svenske. For at redde sig maatte han springe over et Gjerde; men Bandoleret blev hængende fast i en Gjerdestør. Ved den Leilighed fik han det Hug, som gjorde ham vanfør.

Møringen 1870, No. 43, meddelt af P. Fylling.


Sille Gad.


Som bekjendt har Holberg ofte i sine Verker benyttet virkelige, ja tildels dengang endnu levende Personers Navne, som Nils Klim, Abelin, Paul Rytter o. s. v. med stor Frihed. Jeg anser det ogsaa høist sandsynligt, at han med den lærde Zille Hansdatter, „som kunde explicere den mørkeste latinske Bog“ o. s. v., og hvem han lægger sin Gynaicologia eller Forsvarsskrift for Qvinde-Kiønnet“ i Munden, har tænkt paa en virkelig Person. Han har nemlig utvivlsomt ment en Pige fra sin egen Fødeby, som han ganske vist