Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/192

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Valborg i Faret.

Paa en sort, forøvrigt aldeles skaldet Fjeldvæg bag Liknes Hovedkirke i Kvinesdal er der en Plet, som er bevoxet med hvid Mose og ligner en Kvinde med et Barn paa Armen. Hertil knytter sig følgende Sagn. Tvers overfor Kirken boede en rig Kone Valborg, som eiede de to store Gaarde Aamot og Gullestad. Hendes Levetid falder rimeligvis i det sextende Aarhundredes anden Halvdel og det syttende Aarhundrede, og hun siges at have været en meget anseet Kone, saa at Folk brugte at true hverandre med at klage til „Mor i Faret“, dersom nogen fandt sig fornærmet. Hun skal ogsaa have „forpagtet Tobakshandelen i hele Lister Len“. Valborgs Hus paavises endnu ved Sundstedet Faret, som oprindelig var en Del af Gullestad. Men ikke fornøiet med sine store Eiendomme, vilde hun ogsaa „for at kunne gaa til Kirke paa sin egen Jord“ tilegne sig Pladsen Liknes. Ved en Markegangsforretning der leiede hun to Mand til at lægge Muld fra Faret i sine Trætøfler for at kunne sværge paa, at de „stod“ paa hendes Jord. Til Straf for denne Ugudelighed blev hun efter Døden flyttet op i Fjeldet, og hendes Barn maatte følge hende, fordi det „havde givet Moderen Hug“. Om en af de to Menedere fortælles, at da hans Lig skulde begraves og derfor førtes ned ad en brat Li (Aasekleven), satte der sig en Ravn paa Kisten, der dog strax fløi bort, men derefter var den hidtil tunge Kiste bleven meget lettere at bære.

Skraas overfor hint Fjeld paa samme Side som Kirken, men høiere op i Dalen, sees paa en brat Klippevæg (som almindelig kaldes „Helvede“) en Figur, dannet af sort Mose, der har slaaende Lighed med en Mand.