For lang Tid siden fandtes engang Liget af en Pige i et Vand i Fagerli-Bygden i Meldalen. Da hun fandtes at være frugtsommelig med Tvillinger, drog man Mistanke paa, at hun maatte være kommen af Dage ved en Ugjerning; men Ingen vidste, hvem Morderen var. Det var dengang en almindelig Folketro, at der vilde vise sig en sort eller blaa Plet paa den dræbtes Legeme, naar det berørtes af Drabsmandens Haand. Man besluttede derfor at føre Liget tre Søndage i Rad til Kirke, hvor det skulde udstilles ved Indgangsporten, for at alle kunde berøre det.
Nys før var en Tjenestegut fra Fagerli-Bygden ved Navn Elling bleven gift med en Gaardjente paa Kjerstad. Han var rask og dygtig til sin Dont, men der laa noget besynderligt i hans Væsen, som Folk ikke rigtig kunde blive klog paa. Aldrig talte han til sine Naboer, naar han mødte dem paa Veien, og bestandig syntes han at frygte for Fare. I Stedet for Slaa, som man dengang almindelig brugte, satte han for Døren en kunstig forarbeidet Ring, som kun med Vanskelighed lod sig aabne, og i Væggen bag Sengen havde han anbragt en Dør, gjennem hvilken han i Nødsfald kunde undslippe.
Det spurgtes nu i Bygden, at Liget skulde udstilles paa førstkommende Søndag. Elling var i meget mørk Stemning og endnu mere indesluttet end han pleiede at være. Om Søndagsmorgenen spurgte hans Kone ham, om han ei vilde følge med til Kirke. Han svarede først rent ud nei, men hun overhængte ham saa længe med sine Forestillinger om den Folkesnak, som maaske kunde opstaa heraf, at han tilsidst gav efter. Da de nu vare komne
