og Varer.[1] Paa Søndmøre erindres endnu flere Tildragelser fra hine Tider, og fornemmelig ved man at fortælle om en svensk Mand Alexander, der gjorde sig fortjent ved at udrydde og fordrive Tyve og Røvere. Han skal være kommen til Egnen 1698 og blev af Øvrigheden antagen som Stodderkonge, med hvilket Navn, som bekjendt, Fortidens Bygdevægtere jevnlig benævntes.
En Tidlang holdt Alexander til paa Vimøen i Skoue Sogn. Da han fik høre, at der i Omegnen blev begaaet Tyverier og Indbrud, uden at Nogen vidste af hvem, begav han sig strax tilfjelds og opdagede tilsidst en Kjeltring, som holdt paa at slagte en stjaalen Ko i en Fjeldhule. Alexander havde hverken Øx eller Bøsse med sig, og Tyven var derfor heller ikke stort bange for ham. Men under Kuften havde Alexander skjult en Taugtamp med et Blylod i, og inden den Anden vidste Ord deraf, slog han hans Nakkeben saa kraftig med Blyloddet, at Tyven sank død om. Endnu vises i Fjeldet „Mannegrava“, hvor den Faldne blev begraven.
Nogen Tid senere havde en anden Stortyv taget sit Tilhold i Fjeldene ved Gaarden Os i Vatne og indrettet sig en Sommerbolig i en Hule, som endnu heder Sovehulen. Man troede om ham, at han var en Soldat, som var rømt fra Armeen for ikke at komme med i Krigen. Men da Vinteren kom, blev det ikke godt at være i Fjeldet, og Tyven tog derfor Ophold i et Nøst lige ved Gaarden Os, og Folk vare saa bange for ham, at de ikke dristede sig til at angribe ham i Nøstet. Han vovede sig end-
- ↑ Saaledes skriver f. Ex. Erik Pontoppidan i 1749: „Da der i Vik i Sogn er ligesom en liden Flekke af hundrede Huse, men liden Næring, saa samles der en Hob Betlere og blandt dem Tyve, som tilbaads streife hele Sognefjorden igjennem og søge deres Næring meget uordentlig.“
