Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/157

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Ting om dig, at jeg næsten var bange for at se dig.“ „Hvem har sagt det om mig?“ spurgte han. Den Fremmede nævnte da en af de bedste Mænd østenfor Fjeldet. „Ja, har saa aagæter en Mand sagt det,“ sagde Jørund, „saa var det Skam, at han skulde have faret med Løgn.“ Han stak da Aamlidsmanden ihjel og kunde nu være glad, at han ikke havde laant bort sine tre Tjaug.

Mundtlig fortalt Forf. af en gammel Mand ved Byglandsfjorden 1855. Adjektivet aagæter (ágaetr), hvilket Fortælleren brugte, anføres i I. Aasens Ordbog mellem de Ord af Oldsproget, som han ikke har hørt Almuen anvende.


Sellestad-Kjæmpen.


I gamle Dage blev i øvre Thelemarken og Bygderne deromkring en Slagsbroder regnet mellem de bedste Mænd, om han tidt gik af med Seiren. Naar Karlfolk og Kvinder fore til Gjestebuds, tog Konerne Linklude med sig for at forbinde de Saar, som Mændene fik i Slagsmaal. „Haand i Haar og Kniv i Strube“ var et almindeligt Ord dengang. De, som havde mest Lyst til at slaas, reiste sommetider til Drikkelag med en sort og en hvid Strømpe, og naar saa En lo af dem for det, brød Ufreden strax løs. Et af de styggeste Slagsmaal var at spænde Belte. Dette gik saaledes til, at de to, som skulde nappes, gik Ryg mod Ryg og lod sig binde sammen med et Belte, hver med sin Kniv i Haanden. Knivene skulde efter Aftale altid være af ens Længde og Bredde. Med disse Knive stak og rispede de hinanden, indtil den Ene enten gav sig eller blev dræbt.