Man sagde, at han var af Kjæmpeslægt, da hans Fader og hele hans Slægt vare store og stærke Folk. Som bekjendt fandt Ministeren Struensee ogsaa paa at ville afskedige Garderne og „stikke“ dem, som det kaldtes, ind under de smaa Regimenter. Herover bleve Garderne saare misfornøiede. De valgte da Knut Hanssøn til sin Ordfører. Da Befalingen blev oplæst for dem, traadte Knut frem og sagde: „Det er ikke Kongens Villie, at vi skulle stikkes ind under de smaa Regimenter. Vi have aflagt vor Ed paa at tjene ham som Livvagt, og behøver han os ikke mere, bede vi om Afsked. Vi gaa ikke til de smaa Regimenter!“ Officieren, som havde forelæst Befalingen, satte ham den blottede Kaarde for Brystet, men da fattede Knut med sin Næve over Klingen, holdt den, som den var naglet fast, og gjentog: „Vi gaa ikke!“ Da han endelig slap Klingen, stak Officieren Kaarden i Skeden. Garderne fik sin Afsked, og Knut kom hjem til Hardanger igjen 1772.
Denne Begivenhed er det, som har fremkaldt Johan Nordal Bruns berømte Sang „For Norge, Kjæmpers Fødeland“, og hertil sigte disse Linier i Sangen:
Hver ærlig Norsk, blandt Klipper fød,
Vi synge vil til Ære,
Hver ærlig Norsk, som Lænker brød,
Skal evig priset være.
Den vrede Livvagts Vaabenbrag
Forklarer trolig Nordmands Sag.
Da Knut var en Leilændings Søn og ingen Gaard havde at vente, gav han sig paa Hardangervis til at handle med Fedevarer, Humle og Brændevin, og paa den Maade samlede han saa meget, at han kjøbte et Brug i Gaarden Jaastad. Det var ham, som lærte sine Sambygdinger at gjøre sig Nytte af de vilde Skovæblers Saft.
