ligesom der i Hovedkirken hang en Tavle, hvorpaa baade selve Botner-Familiens og de i den indgiftede Familiers Vaaben vare afbildede (Tegning i Magazinet l. c.). Botner-Ætten, der neppe nogensinde har havt synderlig Betydning udenfor Hjembygden, havde været rig paa Jordegods, havde egen Begravelse, paastod at have boet paa sin Herregaard i fem hundrede Aar og udledede sin første Herkomst fra en „Jutul“ Aaster, der skulde ligge begravet i en Haug tæt ved Gaarden, hvor ogsaa et Kapel skal have staaet. Af Botner-Familien var Anders Botner, som i 1757, efter at have gjennemgaaet den mathematiske Skole (Krigsskolen) i Christiania, var Sekondløitnant ved det „Nestorfske“ Regimente i Norge. Om ham har jeg seet Følgende i en Extrakt „aus der Kriegs Cancelley Sachen“ (i det danske Geheimearchiv), dateret Christiansborg 19de Januar 1757: „Der Second Lieutenant Andreas Botner von dem unlängst wieder deterrirten (sic!) alten norwegischen Adel, stellet vor, dass seine Ältern genöthigt worden die Hälfte ihres in ihrem Geschlecht seit 500 Jahren bewohnten Hofes zu verpfänden um nur zu dem Ankauf seines Platzes und seiner Equipirung und der Herunterreise zum Campement Rath zu schaffen.“ Han ansøgte derfor om at maatte sælge sin norske Officiersplads og benaades med en Løitnantsplads ved de Gevorbne „hier unten“ (ɔ: i Danmark). Den ene Halvdel af Ættegaarden var pantsat for 600 Rdl., og han frygtede meget for, at Gaarden, som det heder i hans Ansøgning, „skal komme i Decadence eller i Fremmedes Hænder.“ Sluttelig paaberaaber han sig „det høipriseligste Exempel paa Hofjunker Tordenstjerne, hvis Familie var ligeledes kommen i Forglemmelse.“ Paa Extrakten er tilføiet i Marginen: „Mundtlig at tale med ham.“ Anders Botner blev siden forflyttet til Falsterske Infanteriregiment, deltog i Troppe-
