Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/37

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
V.
Holbergs førſte Digterverker. Peder Paars.


I Holbergs førſte Profesſordage kom han i en literær Strid med Andreas Høier, en halvtydſk Lærd fra Slesvig, der forøvrigt har betydelige Fortjeneſter baade af Lovkyndighed og Hiſtorie i Danmark. Høier havde tilladt ſig at omtale Holbergs begyndende hiſtoriſke Forfatterſkab paa en overlegen Maade og vakte derved dennes Harme i den Grad, at disſe to Forfattere bleve Uvenner for Livet. Striden har endnu nogen Interesſe iſær derved, at vi i den ſe Holbergs førſte Forſøg i den ſatiriſke og polemiſke Stil, og derfor danner Overgangen til hans ſtore Virkſomhed ſom komiſk Digter. Hvad der dengang maa have gjort ſtor Opſigt og vakt megen Munterhed, er at Holberg ganſke ugeneret lægger ſit Forſvar i Munden paa en ſtakkels fordrukken Student, Poul Rytter, der levede paa Regentſen ſom et ſtakkels Vrag. Men forøvrigt have disſe nu ſjeldne Smaaſkrifter,[1] i hvilke Satiren endnu har et ſtort Tilſnit af perſonlig Grovhed, ingen videre Betydning. Men længe varede det ikke, førend man fik andre Prøver paa hans Geni.

Ganſke pludſelig fik nemlig Holberg Lyſt til at ſkrive Vers, hvilket han, ligeſiden han gjorde det mislykkede Forſøg i Bergen, ganſke ſynes at have forſvoret. Til en Begyndelſe gav han ſig ifærd med at efterligne Juvenal, en latinſk Satiriker af førſte Rang, der levede

  1. De læſes i W. Høybergs Holbergiana, Kbhvn. 1755.