Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/90

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

86


Intet er vissere, end at nu forlængst ikke et eneste af Schønings Skrifter mere bliver læst af den større dannede Almenhed. Det er endog kun de færreste af dem, som fremdeles kunne siges at være uundværlige for Historikere af Fag. Men det vilde være en stor Uretfærdighed, om nogen herved vilde lade sig forlede til at glemme hans store Betydning for vort Folks Udvikling eller negte hans Norges Riges Historie en Plads blandt vore monumentale Verker. Thi mellem de glædelige Tidens Tegn, som i Slutningen af det attende Aarhundrede bebudede Norges store Opsving i det nittende, var det ikke det mindst betydningsfulde, at vort Land da for første Gang frembragte en lærd Historiker, der indsatte et helt Liv paa at granske og fremstille dets Fortid. Hans Forsøg blev ufuldendt, og det var ufuldkomment, men kun fordi Tiden til et saa uhyre Arbeide endnu ikke engang tilnærmelsesvis var kommen, ikke at tale om, at den Art Arbeider neppe nogensinde lykkes ved det første Tilløb af en eneste Mand. Men for at vise, hvilken Betydning et Tilløb som Schønings dog har for vor Nation, behøve vi kun at gjøre det Spørgsmaal: Hvis Schøning ikke havde levet, hvad saa? Jo, da vilde det med Føie kunne siges: I den hele Tid, i hvilken Norge var forenet med Danmark, var der ikke en eneste indfødt Nordmand, der forsøgte at skrive dets Historie. Sed in magnis voluisse sat est.

Hos mange af dem, der med eller uden Berettigelse kalde sig Literaturhistorikere, er det en gjennemgaaende Feil, at de over den æsthetiske Literatur som oftest glemme den videnskabelige, uagtet denne for et Folks Udvikling tilsidst dog ikke spiller nogen ringere Rolle end hin. Saaledes har man hos os, og det ganske vist