Hopp til innhold

Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

50

sine botaniske Studiers Interesse fra 1755 af i flere Aar efter hverandre besøgt Norge, for hvilket Land han fattede en varm og oprigtig Interesse; han havde ogsaa i længere Tid opholdt sig i Throndhjem og der knyttet en venskabelig Forbindelse saavel med Schøning som Suhm.[1] I Aarene 1761—1763 havde Regjeringen ogsaa understøttet Nordmanden Magnus Theiste og Meklenburgeren Kammerjunker Christian Ludvig Wilhelm v. Flotow til i Forening at bereise Norge i økonomisk Øiemed.[2] Videre fortjener her at erindres den østerrigske Astronom, Jesuiten Maximilian Hells Reise til Vardøhuus for at iagttage Planeten Venus’s Gang gjennem Solskiven i Aaret 1769, det samme astronomiske Phænomen, der fremkaldte Cooks første Opdagelsesreise til Sydhavet. Pater Hells Reise havde ogsaa foranlediget en mærkelig linguistisk og ethnographisk Opdagelse, idet hans Ledsager, Ungareren Sainovicz, med

111. 4to) heder det (25de Jan. 1755): „Hos Biskop Browallius i Åbo, som er en stor Mineralogist og i sine unge Aar flittig har reist i Norge, saa jeg et stort Opus med hans norske Reise, som han lovede at ville give ud, men jeg tvivler paa det bliver noget af;“ og (2den Juli 1757, efter Browallii Død): „Jeg erindrer meget vel, da jeg 1754 var i Åbo, at han viste mig nogle volumina med hans norske Reise, som fornemligen indeholdt Observationer om Bergverkerne.“

  1. Vidnesbyrd herom haves bl. a. i hans Breve til Suhm, se dennes Saml. Skr. XV, S. 421.
  2. Af Theistes Reisebeskrivelse er et Stykke meddelt i Fr. Thaarups Magazin for Danmarks og Norges topographiske, økonomiske og statistiske Beskrivelse, II, S. 45—77, men Fortsættelsen, der skulde komme „en anden Gang“, udeblev. Theiste, der senere blev Amtmand, først i Lister og Mandal, derpaa i Nordre Bergenhus, afsattes 1779 ved Høiesteretsdom fra sit Embede og døde i Kbhvn. 1791. Flotow mistede Livet paa Tilbagereisen fra Norge 1763 i Nærheden af Uddevalla, idet han faldt med Hovedet under Bagagevognens Hjul. (J. N. Wilse, Reiseiagttagelser i nogle af de nordiske Lande, II, S. 314).