48
Tydsk som paa Fransk og vil stedse bevare et betydeligt historisk Værd.[1]
Schøning betroede sine „bedste Velyndere og Venner“ sit Ønske om at bereise Norge. Disse, mellem hvem man udentvivl først og fremst maa tænke paa Suhm og Luxdorph, begge nær forbundne med den Guldbergske Regjering, den sidste selv en af Cancelliets øverste Embedsmænd, befordrede ivrigt denne hans Plan, og i Begyndelsen af 1773 blev det gjennem Cancelliet tilgjendegivet Schøning, at Kongen allernaadigst havde skjænket ham 500 Rdlr. til Reisen „for i Norge at opsøge og samle hvad endnu kunde være at finde, enten den Norske Historie eller vore Old-Sager og andre saadanne Ting vedkommende“.[2] Nogen Tid efter udgik tillige et Cancelli-Promemoria af 15de Mai 1773, hvorved tilkjendegaves, at, da Professor Schøning efter kongelig Befaling skulde foretage en Reise gjennem Norge „for at samle, hvad der kunde findes til den norske Historie, og bese de i Historien mærkværdige Steder,“ bleve alle civile og geistlige Betjente anmodede om „i alle mulige Maader at vise Prof. Schøning al Villighed saavel med Raad og Anvisninger som med Udlaan til Afskrift af endnu tilstedeværende Documenter og Papirer samt andre til hans Øiemærke tjenlige Midler“.[3]
Videnskabelige Reiser i Norge havde hidtil hørt til Sjeldenhederne. Vi skulle her ikke dvæle ved rent tilfældige Besøg i vort Land af Videnskabsmænd, som
