42
det gik meget muntert til, og hvor navnlig Professor Wøldike „havde mange Løier for“.[1]
Som Professor havde Schøning den dobbelte Pligt at læse over latinsk Philologi og over Historie. Flere Vidnesbyrd om hans Flid som academisk Lærer ere endnu til paa det store kgl. Bibliothek, saaledes hans Udkast til Forelæsninger over Caesars Bellum Gallicum, over den almindelige Verdenshistorie, over Europas Historie fra den westphalske Fred.[2] Ogsaa over Danmarks Historie udarbeidede han Forelæsninger, der gik lige til 1770.[3] Da han var Professor Eloquentiae, paalaa det ham desuden at forfatte Academiets Programmer, hvoraf han, som Literaturlexiconnet viser, udgav en stor Mængde, ligesom han ogsaa paa Embedsvegne har holdt og udgivet adskillige, dels latinske, dels danske academiske Taler.
Literære Hjelpemidler vare neppe forhaanden i Sorø i den Udstrækning, som det kunde have været ønskeligt. Academiet havde naturligvis et Bibliothek, den Samling, der brændte i 1813, og hvoraf Holbergs Bøger udgjorde en Del, det holdt en Del Journaler o. s. v., men dette forslog ikke. Oftere foreslog Schøning for sine Colleger, at hver af dem skulde holde en Journal og lade den gaa rundt, men man kom ikke til ret Enighed herom.[4] Det meste maatte derfor Schøning udentvivl skaffe sig ad privat Vei. Selv eiede han udentvivl allerede dengang en god Bogsamling, og i Kjøbenhavn havde han Suhm og Dass at ty til. Suhm besøgte ham flere Gange
