Suhm og Schøning, der i 1751 vare komne til Throndhjem i hinandens Følge, forlode ogsaa denne Stad i Forening i Sommeren 1765, men skulde herefter i en Aarrække bo hver paa sit Sted. I September s. A. kunde allerede Langebek skrive til Carl Deichman: „Etatsraad Suhm har nu Slaget sin Bopæl op her, og Professor Schøning i Soer. At Norge i dem er berøvet sine Zirater, vil ikke meget sige, Saalænge Verden endnu har dem, thi jeg troer, at imedens de beholde deres Lyst og Kræfter, vil Norge herefter finde samme Fornøielse af dem herfra, som det hidindtil ved dem har meddelt Danmark.“[1] I det Væsentlige fik Langebek Ret.
Schønings nye Hjem, Sorø, er som bekjendt et af Nordens mest classiske Steder. Det er der, at man, for her at lade de middelalderlige Erindringer uomtalte, tre Gange efter hverandre, i det syttende, attende og nittende Aarhundrede, har forsøgt at grunde et videnskabeligt Academi med et aristokratisk Tilsnit. Disse tre Tilløb til et Universitet i det mindre have stedse paa en forunderlig Maade baade mislykkedes og lykkedes. Hensigten er forfeilet, forsaavidt som Til-
- ↑ Brev af 24de Septbr. 1765, i Deichmans BibI. Mscr. No. 111. 4to.
