37
Angell besluttede pludselig at flytte, skiftede det hidtil fælles Bo og afbrød al Omgang med sin Broderdatter og dennes Mand. Suhm mente selv, at en gammel Tjener hos Thomas Angell, Morten Hoff, var den, der havde bevæget ham til dette Skridt;[1] i Throndhjem fortælles der, som bekjendt, endnu en Anekdote[2] om Anledningen til dette Familiebrud, der blev Byen til saa stor Fordel, da Thomas Angells betydelige Midler nu (1762) bleve testamenterede til milde Stiftelser. Suhm og hans Frue, for hvem Intet mere var at haabe, bestemte sig derpaa til at forlade Throndhjem og tage Bolig i Kjøbenhavn, og dette Forsæt blev udført i 1765. De gjensaa ikke mere Norge, men det skal siges til Suhms Ære, at han sit hele Liv igjennem bevarede en varm Kjærlighed til det Land, som han skyldte sin Formue, og hvor han havde tilbragt fjorten Ungdomsaar.[3]
For Schøning maatte der opstaa meget haarde Savn, ifald han skulde forblive i Throndhjem efter Suhms Bortreise. Alene Suhms Bibliothek maatte være ham uundværligt. Men nu traf det sig just saa, at der i Danmark blev en Stilling ledig, som, om end meget ringere i Indtægter end Throndhjems Rectorat, dog kunde passe for Schøning og dertil gav et betydeligt større Otium, end Skoleembedet. Professoren i Historie og Eloqvents ved Sorø ridderlige Academi, J. C. L. Pontoppidan (af en fra
- ↑ Suhm, Saml. Skr. IV, S. 365 flg.
- ↑ Fredr. E. Storm, Om Fattig- og Understøttelsesvæsenet i Throndhjem. Thjem. 1846. S. 21.
- ↑ Gaarden Grilstad i Strindens Prestegjeld, en halv Mils Vei østenfor Throndhjem ved Landeveien til Indherred, var Suhms Landsted. Endnu for en Menneskealder siden saaes der nogle Frugttræer, plantede af ham. Se det kgl. Norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarh. IV, S. 4. Kraft, Topogr.-stat. Beskr. over Norge, V, S. 605.
