skabet tænkte ved den Tid paa, som en Paaskjønnelse af Schønings Fortjenester, at lade ham paa dets Bekostning besørge en Udgave af Kongespeilet,[1] for hvilket Skrift han, som allerede tidligere oplyst, nærede en særegen Interesse. Om at optage ham som Medlem var derimod endnu ikke Tale, og denne Udmærkelse opnaaede han først den 27de November 1758, da han indvalgtes sammen med Suhm, Carl Deichman og en paa Kongsberg bosat Læge, Dr. J. H. Becker.[2] Af dette Selskab blev han, skjønt længe fraværende fra dets Sæde, et virksomt og anseet Medlem og nedsendte allerede 1761 fra Throndhjem et af sine betydeligste og lærdeste Arbeider, nemlig „Om de gamle Grækeres og Romeres Kundskab om de nordiske Lande“. Han havde her fundet et Emne, der gav ham en rig Anvendelse ogsaa for sin udstrakte classiske Lærdom, og Afhandlingen gjorde, som vi senere skulle erfare, Opsigt ogsaa udenfor Norden.[3]
Ved mange Baand var Schøning knyttet til Throndhjem. Der havde han gaaet i Skole, og der havde han som ung Mand opnaaet et af de bedste Embeder, hvorom en Mand i hans Stand kunde gjøre sig Haab. Han var bleven gift med en Thrønderinde, han eiede Gaard i
- ↑ Ovenfor S. 15, Note 2. Kongs-Skuggsjo, udg. af H. Einersen, Sorø 1768. 4to. (Erichsens Forberedelse, S. XXV flg.).
- ↑ C. Molbech, l. c. S. 523.
- ↑ Trykt i Selskabets Skrifter, IX, S. 151—360. Langebek skriver i Februar 1761 til Suhm: „Rector Schønings piece blev begyndt at læses i Mandags (16de Febr.) i Societetet og fandt megen Approbation.“ Dansk hist. Tidsskrift, IV, S. 320.
er ikke det eneste i naturvidenskabelig Retning, som Schøning har efterladt. Han havde ogsaa Interesse for Meteorologien og meddelte i det Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. (IX, S. 596 flg.) „Udtog af hvad der angaaende Veirets og Luftens Forandringer er iagttaget i Throndhjem fra 1 Oct. 1759 til 1 Oct. 1761“.
